Om Thomas
Historien om mit halvandet år på sygehus, og mit dejlige liv derefter...
Om Thomas
Om Thomas
Artikel om mig & mit sygdomsforløb
Inteview med mig i P1 Harddisken
Links & Blog-indlæg
Klik
på billederne herover, for at få mere at vide
om den sygdom, der ramte mig i marts 2005.
Samt hvordan en alvorlig sygdom (en voldsom
streptokok-infektion i stort set alle led i
kroppen), halvandet års indlæggelse og
efterfølgende handicap, kan påvirke et
menneske positivt, og ende med at være en
gave i stedet for et handicap.
Siderne her er ikke lavet, fordi jeg bryder mig specielt om at "udstille" mig selv, eller fordi andre skal synes jeg er vanvittig interessant. Men jeg har oplevet nogle ting, der kan være til hjælp for andre, samt mødt mange vidunderlige mennesker på min vej gennem "systemet", og oplevet en utrolig støtte fra netop dette "system", at jeg føler min historie kan være en opmuntring og hjælp for andre.
Jeg har tit haft folk, der finder min historie på bloggen, og som skriver til mig og beder om mere information. Det kan være om kunstige knæ (knæalloplastik) eller stivgørelse af fodled (artrodese). Og der er ikke noget jeg hellere vil, end hjælpe andre, med mine erfaringer og tips til at "overleve" en længere indlæggelse. For der er lidt sandhed i det gamle ordsprog om, at man skal have et rigtig godt helbred for at blive indlagt :) Også selv om jeg kun har mødt en professionalisme og hjertevarme, fra både læger og sygeplejersker, der virkelig fik mig til at føle mig som et menneske i trygge hænder, under mit halvandet år på diverse sygehuse.
Derfor kan du her på siden finde lidt info om mig, og mit "forløb". Det gør du bedst, ved at klikke på artikel-linket herover, hvor du kan læse en artikel, der var i Horsens Folkeblad i 2006 om mig. Den fortæller ret godt hele historien om min sygdom, halvandet års indlæggelse, og min tilbagevenden til livet. Den er "krydret" med en masse fotos, som jeg tog under min indlæggelse, og et enkelt som min Far har taget, efter jeg er kommet hjem og har fået min computer sat op - en meget vigtig ting :)
Under Links & Blog-indlæg kan du finde links til de blog-indlæg om sygdommen, jeg har skrevet gennem mit sygehus-ophold, og efter jeg kom hjem igen. Du kan også finde links til øvrige informationer om kunstige knæ (knæ-alloplastik og stivgørelse af fodled (artrodese), samt øvrige informationer. OBS: Denne sektion er jeg ikke færdig med at lave endnu, men jeg syntes det var vigtigt at få artiklen lagt op. Resten følger i løbet af et par dage!
Og til sidst, kan du under Interview... høre et interview med mig, der var i DR Radio's program Harddisken i 2006, optaget mens jeg var indlagt på Brædstrup Sygehus til genoptræning. Her kan du høre, hvordan en nørd som mig, overlevede på et sygehus, når "bare" han fik en internet-forbindelse og sin bærbare med sig :) Det at jeg fik en internet-forbindelse var virkelig en meget stor ting! Det gjorde at jeg aldrig kedede mig, og kunne holde kontakt via min blog samt via mail, og i det hele taget kunne fungere. Det var bla. under den genoptræning, jeg startede det, der i dag er Dansk PSP Forum, med godt 2.000 medlemmer.
Jeg håber alt dette kan hjælpe andre, der måske skal opereres og er bange eller nervøse for det, eller som på anden måde søger informationer om længere sygdom, Streptokokker, Artrodese, Knæalloplastik, eller det at komme i en stor livskrise. Samt at komme ud på den anden side, med livsglæden og humøret intakt og større end nogensinde!
Så læs med på de næste sider, ved at klikke på billederne herover. Har du spørgsmål eller kommentarer, så klik på Kontakt, hvor du kan sende mig en mail, eller læg en kommentar via linket nederst.
Jeg bliver meget glad, når folk lægger en kommentar eller sender en mail, og I må endelig spørge og søge hjælp hos mig, alt i lyster - jeg er her for det samme :-)
-Thomas Boelskifte, April 2008
Siderne her er ikke lavet, fordi jeg bryder mig specielt om at "udstille" mig selv, eller fordi andre skal synes jeg er vanvittig interessant. Men jeg har oplevet nogle ting, der kan være til hjælp for andre, samt mødt mange vidunderlige mennesker på min vej gennem "systemet", og oplevet en utrolig støtte fra netop dette "system", at jeg føler min historie kan være en opmuntring og hjælp for andre.
Jeg har tit haft folk, der finder min historie på bloggen, og som skriver til mig og beder om mere information. Det kan være om kunstige knæ (knæalloplastik) eller stivgørelse af fodled (artrodese). Og der er ikke noget jeg hellere vil, end hjælpe andre, med mine erfaringer og tips til at "overleve" en længere indlæggelse. For der er lidt sandhed i det gamle ordsprog om, at man skal have et rigtig godt helbred for at blive indlagt :) Også selv om jeg kun har mødt en professionalisme og hjertevarme, fra både læger og sygeplejersker, der virkelig fik mig til at føle mig som et menneske i trygge hænder, under mit halvandet år på diverse sygehuse.
Derfor kan du her på siden finde lidt info om mig, og mit "forløb". Det gør du bedst, ved at klikke på artikel-linket herover, hvor du kan læse en artikel, der var i Horsens Folkeblad i 2006 om mig. Den fortæller ret godt hele historien om min sygdom, halvandet års indlæggelse, og min tilbagevenden til livet. Den er "krydret" med en masse fotos, som jeg tog under min indlæggelse, og et enkelt som min Far har taget, efter jeg er kommet hjem og har fået min computer sat op - en meget vigtig ting :)
Under Links & Blog-indlæg kan du finde links til de blog-indlæg om sygdommen, jeg har skrevet gennem mit sygehus-ophold, og efter jeg kom hjem igen. Du kan også finde links til øvrige informationer om kunstige knæ (knæ-alloplastik og stivgørelse af fodled (artrodese), samt øvrige informationer. OBS: Denne sektion er jeg ikke færdig med at lave endnu, men jeg syntes det var vigtigt at få artiklen lagt op. Resten følger i løbet af et par dage!
Og til sidst, kan du under Interview... høre et interview med mig, der var i DR Radio's program Harddisken i 2006, optaget mens jeg var indlagt på Brædstrup Sygehus til genoptræning. Her kan du høre, hvordan en nørd som mig, overlevede på et sygehus, når "bare" han fik en internet-forbindelse og sin bærbare med sig :) Det at jeg fik en internet-forbindelse var virkelig en meget stor ting! Det gjorde at jeg aldrig kedede mig, og kunne holde kontakt via min blog samt via mail, og i det hele taget kunne fungere. Det var bla. under den genoptræning, jeg startede det, der i dag er Dansk PSP Forum, med godt 2.000 medlemmer.
Jeg håber alt dette kan hjælpe andre, der måske skal opereres og er bange eller nervøse for det, eller som på anden måde søger informationer om længere sygdom, Streptokokker, Artrodese, Knæalloplastik, eller det at komme i en stor livskrise. Samt at komme ud på den anden side, med livsglæden og humøret intakt og større end nogensinde!
Så læs med på de næste sider, ved at klikke på billederne herover. Har du spørgsmål eller kommentarer, så klik på Kontakt, hvor du kan sende mig en mail, eller læg en kommentar via linket nederst.
Jeg bliver meget glad, når folk lægger en kommentar eller sender en mail, og I må endelig spørge og søge hjælp hos mig, alt i lyster - jeg er her for det samme :-)
-Thomas Boelskifte, April 2008
Man skal ikke hænge med røven, før den
slæber
Streptokok-virus
ændrede Thomas' liv
Tekst: Camilla Haldrup, 2006 (samt diverse tilføjelser og faktuelle rettelser siden 2006, af Thomas Boelskifte, April 2008)
2006, Horsens Folkeblad
Foto: Thomas Boelskifte, Lars Boelskifte
HORSENS - Hvert år rammes mange danskere af en streptokok-infektion. For nogle viser det sig som en irriterende halsbetændelse, men for ganske få bliver det livstruende. 32-årige Thomas Boelskifte er en af dem, der har fået sit liv vendt op og ned på grund af streptokokker - på godt og ondt.
Han
vågner i mørke. Ligger alene på en
hospitalsstue, der virker uendeligt lang og
flad. Under sengen larmer en kompressor, og
ovre i hjørnet rumler en vaskemaskine.
Thomas ved ikke, hvad han laver her. Med et
sløret blik kigger han ned af sig selv,
vrikker med sine modvillige tæer og fingre
og tænker, at det nok må være alvorligt.
Indeni fortæller noget ham, at han skal
træffe et valg. Enten kan han læne sig
tilbage. Eller også kan han selv tage
kampen op mod hvad end, det er, som har
ramt ham.
Hans mors ordsprog giver ham svaret. „Man skal ikke hænge med røven, før den slæber”.
- Jeg skal kæmpe, hvisker han for sig selv.
De første smerter
I begyndelsen af marts 2005 får Thomas Boelskifte ondt i sit højre knæ. Tror det er en gammel fodboldskade, men smerterne bliver værre og værre. Onsdag den 2. marts halter han sig til Randers for at fejre sin fars fødselsdag. Det meste af den sene frokost med familie, venner, rugbrød og lækre lune retter tilbringer han på langs med benene oppe, fordi knæet gør så ondt. Det føles, som om en issyl bliver jaget ind i knoglen, hver gang han bevæger sig. Imellem jagene dunker en mere dump og varm smerte i ham. Det er næsten uudholdeligt.
Dagen efter tager smerterne til, og han må melde afbud til en lægeaftale. Kan ikke komme ud af sengen. I stedet fylder han sig med smertestillende piller. Et sted inde i ham buldrer bekymringerne. Men han slår dem hen. Det, der bekymrer ham mest, er, at han ikke kan passe jobbet som grafiker. Det er ikke godt. For han har haft mange sygedage. Dage hvor han bare er blevet derhjemme i sengen med computeren. I sidste uge gav chefen ham en advarsel.
Dage i helvede
Den 4. marts kigger kammeraten Kim forbi Thomas' lejlighed. De har været venner lige siden, de som fem-årige mødte hinanden midt i en stor bunke sand udenfor Kims barndomshjem. Thomas har bedt ham om at hente flere smertestillende piller på apoteket. Kim kan med det samme se, at den er gal. Benene er både varme og hævede, og smerterne skinner igennem det evige smil, der ellers er på Thomas' læber. Vagtlægen siger, han skal gå til sin egen læge.
Endnu en dag går i smertehelvede. Kim kommer igen, og nu er han for alvor chokeret.
- Nu er begge dine ben både røde og lilla og alle regnbuens farver, siger han, da han løfter dynen.
Thomas har slet ikke været oppe at stå. Ikke engang for at gå på toilettet. Det afslører en sodavandsflaske med urin ved siden af sengen. Det piner Thomas, at han bare ligger dér. Hjælpeløs.
Endelig kommer vagtlægen. "Jamen du skal jo indlægges!", er hans eneste kommentar. Kort efter følger de blå blink.
Da falckfolkene bærer Thomas ned, giver han langsomt slip. Bevidstheden glider fra ham, mens han med høj stemme fortæller vittigheder under køreturen. Det føles, som om kroppen under de sorte joggingbukser og den sorte t-shirt er blevet 30 kg. lettere. Så går han i sort. Det er rart at andre tager over. Det er også rart, at hans chef nu kan se, at det ikke bare er endnu en dårlig undskyldning for at blive væk fra jobbet. Han er faktisk syg.
Feberdrømmene
Mens Thomas ligger dér sanseløs og urørlig, arbejder lægerne på Horsens Sygehus på højtryk for at finde ud af, hvad der er galt med ham. Infektioner har de set mange gange før, men aldrig i denne her grad. Der sidder betændelse i stort set alle led. Efter nogle dage sendes Thomas til flere undersøgelser på Skejby Sygehus og på Kommunehospitalet i Århus, hvor de også skyller hans knæ for at få renset ud i infektionen.
Thomas ænser intet. Men både kammeraten Kim, Thomas' far Lars og Lars' kone Conny er der, da de får beskeden om, at det ser sort ud. Det er ikke sikkert, han overlever. De må håbe på, at han er fysisk stærk nok til at komme igennem det.
Efter to bevidstløse uger vågner Thomas på den mørke enestue på infektionsmedicinsk afdeling Q på Skejby Sygehus. Lægerne fortæller ham, at han har fået en streptokok-infektion. De spørger, om han har været ude at rejse. Men Thomas har bare været på arbejde og så hjemme foran fjernsynet.
Alt imens lægerne forsøger at knække koden om, hvorfor Thomas er blevet så syg, buldrer infektionen stadig i hans krop. Alt på ham er rødt og hævet. Hans hænder er som balloner, og hans kropstemperatur brænder sig indimellem op på 44 grader.
Thomas' familie tager forbi sygehuset hver dag, men Thomas er fjern. I sine feber-drømme svæver han den ene dag i en slags retssal, hvor en overdommer betragter ham fra en høj pult. Næste dag er han til Formel 1 Grand Prix i Monaco, og den tredje dag sniffer han coke med de kendte.
Fingergymnastik
Efter en måneds tid får lægerne og Thomas endelig bugt med infektionen. Men den brusk, der sidder mellem leddene, er væk og de fleste led er derfor "rustet sammen".
- Måske kommer du ikke til at gå igen, lyder beskeden fra lægerne.
Thomas kan godt se, hvad de mener, når han kigger ned på sine fingre, der er krøllet fuldstændig sammen. De vil ingenting.
Men han har besluttet at kæmpe, så tilbage på P5 på Horsens Sygehus starter den hårde genoptræning. Det går langsomt, og det går den stædige Thomas på, når tingene ikke lykkes. Tingene lysner dog, da han sidst i maj 2005 bliver flyttet ud på Brædstrup Sygehus. Den røde murstensbygning omfavner ham med det samme. Personalet på Horsens og Skejby sygehuse har taget sig godt af ham. Alligevel føles det anderledes på Brædstrup. Det føles som hjem.
A1 er hans gang, 103 hans stue. Han kommer meget tæt på personalet, der sætter friskplukkede blomster på sengebordet og hver aften planter et godnatkys på hans pande.
Langsomt får han også krøllet fingrene ud - millimeter for millimeter - og de små sejre begynder at komme. Som da han kan klø sig på næsen og selv kan komme fra sengen over i kørestolen. Og da han igen kan komme på toilettet uden hjælp. Det er fantastisk.
Online i sygesengen
Sygeplejerskerne på Brædstrup finder hurtigt ud af, at Thomas er vild med it og computere.
- Du er vist en rigtig nørd, driller de kærligt.
En morgen står der pludseligt en elektriker i døren ind til stue 103, hvor Thomas har indrettet sig med hjemligt rod.
- Du skal have en internetforbindelse, forklarer manden og går i gang at sætte et stik op ved siden af sengen.
Thomas lyser op i et stort smil. Det er helt vildt. Så kan han få skrevet på sin blog og holde kontakten med familien og vennerne. Mens han sidder der under den hvide hospitalsdyne med sin bærbare Mac-computer foran sig, skriver han om sygdommen. Om hverdagen i en sygeseng og om genoptræningen. Der er også mange, der spørger, hvad han fejler. Han kan svare på det meste. Efterhånden har han opbygget en slags doktorgrad i sin sygdom.
Et nyt liv
Efter flere operationer med stivgørelse af begge fodled, med femten centimeter lange titanium-spyd op gennem skinnebenet, og to kunstige knæ, er Thomas i maj 2006 klar til at komme hjem igen - efter mere end et år på hospitalsstuer. Det er på én gang spændende og skræmmende. For det har været trygt at have en klokkesnor at trække i.
I mellemtiden har hans Far og hans kone Conny, arbejdet hårdt - dag og nat - på at flytte alle hans ting, fra den gamle lejlighed, der var uden elevator og langt fra handicap-egnet, til en ny "ældre-bolig" med de fornødne faciliteter. "Ældre-bolig", ordene rammer Thomas hårdere end han vil lade folk se og mærke.
Men da han ruller ind i den nye og lyse lejlighed på Gl. Jernbanegade, forsvinder frygten og tankerne om det ukendte. Han nyder at kunne låse sin dør og være sig selv. Enebarnet Thomas har altid været sin egen. Måske for meget sin egen, tænker han, mens han i den begyndende sommerhede får indrettet sit nye hjem med abstrakte malerier og lyse møbler. Tankerne begynder at rumstere i ham om livet før sygdommen. Tanker som han først nu tør tænke.
Måske skulle han have åbnet mere op, da hans mor Jytte døde pludseligt i 2001. Det ramte ham hårdt. Endnu hårdere end han ville vise udad til. Bag de nedrullede gardiner og computerskærmen druknede han hver dag sorgen i 12 stærke guldbajere, mens livet udenfor gled i baggrunden. Derfor kom jobbet til at hænge i en tynd tråd.
Men
sygdommen har ændret alt. Thomas gemmer sig
ikke længere. Ser ikke verden gennem
flaskegrønt glas eller skjuler sine
følelser. Han stiler mod endnu flere sejre,
uanset hvor små de end måtte være. Målet om
at kunne gå - bare 10 m. - bliver nok
aldrig en realitet, men det at skjule sine
følelser og lukke sig inde, er en saga
blot. Han vil være en bedre søn for hans
Far og Conny, han vil være en bedre ven for
sine venner, og han vil være et bedre
menneske fremover. Det er målet, det skal
der leves efter - livet skal leves nu, for
alvor! For selvom smerterne stadig dunker i
ham nu og da og hans krop er rusten, er
hans livsappetit det langtfra. Han ved
stadig ikke, hvorfor infektionen ramte ham
så hårdt. Og han er egentlig også ligeglad.
Han ville ikke have været den foruden. Den
har givet ham en frisk start på livet.
Og røven - den hverken hænger eller slæber!
Efterskrift:
Thomas Boelskifte bor i dag i egen lejlighed, og udover morgenbesøget af hjemmehjælpen klarer han sig selv. Jobbet som grafiker har han ikke længere, da han hverken fysisk eller psykisk kan bestride et fuldtidsjob. Men computeren er stadig hans gode legekammerat.
Du kan læse mere om Thomas Boelskiftes oplevelser på hans blog http://thomas.boelskifte.dk
Om fortællingen
Denne artikel er blevet til på baggrund af interviews med Thomas Boelskifte, hans familie og venner samt personale på Horsens og Brædstrup Sygehuse.
FAKTA: Streptokokker
Streptokok er en bakterie, der findes udbredt hos mennesket og i vores omgivelser.
Den hører til slægten Streptococcus, som består af mere end 30 arter, hvoraf nogle kan give sygdomme af både mild og dødelig karakter. De mere almindelige sygdomme er bl.a. halsbetændelse og børnesår, mens det i grelle tilfælde kan føre til livstruende sygdomme som f.eks. meningistis.
Den type streptokok, som Thomas Boelskifte har haft i sin krop, tilhører gruppe G. Det vides ikke, hvorfor infektionen har sat sig i så mange af hans led eller hvad der er årsagen til, at han overhovedet pådrog sig infektionen.
Kilde: Statens Serumsinstitut samt overlæge Otto Langhoff, ortopædkirurgisk afdeling, Horsens Sygehus.
Flere fotos:
Streptokok-virus
ændrede Thomas' liv
Tekst: Camilla Haldrup, 2006 (samt diverse tilføjelser og faktuelle rettelser siden 2006, af Thomas Boelskifte, April 2008)
2006, Horsens Folkeblad
Foto: Thomas Boelskifte, Lars Boelskifte
HORSENS - Hvert år rammes mange danskere af en streptokok-infektion. For nogle viser det sig som en irriterende halsbetændelse, men for ganske få bliver det livstruende. 32-årige Thomas Boelskifte er en af dem, der har fået sit liv vendt op og ned på grund af streptokokker - på godt og ondt.
Hans mors ordsprog giver ham svaret. „Man skal ikke hænge med røven, før den slæber”.
- Jeg skal kæmpe, hvisker han for sig selv.
De første smerter
I begyndelsen af marts 2005 får Thomas Boelskifte ondt i sit højre knæ. Tror det er en gammel fodboldskade, men smerterne bliver værre og værre. Onsdag den 2. marts halter han sig til Randers for at fejre sin fars fødselsdag. Det meste af den sene frokost med familie, venner, rugbrød og lækre lune retter tilbringer han på langs med benene oppe, fordi knæet gør så ondt. Det føles, som om en issyl bliver jaget ind i knoglen, hver gang han bevæger sig. Imellem jagene dunker en mere dump og varm smerte i ham. Det er næsten uudholdeligt.
Dagen efter tager smerterne til, og han må melde afbud til en lægeaftale. Kan ikke komme ud af sengen. I stedet fylder han sig med smertestillende piller. Et sted inde i ham buldrer bekymringerne. Men han slår dem hen. Det, der bekymrer ham mest, er, at han ikke kan passe jobbet som grafiker. Det er ikke godt. For han har haft mange sygedage. Dage hvor han bare er blevet derhjemme i sengen med computeren. I sidste uge gav chefen ham en advarsel.
Dage i helvede
Den 4. marts kigger kammeraten Kim forbi Thomas' lejlighed. De har været venner lige siden, de som fem-årige mødte hinanden midt i en stor bunke sand udenfor Kims barndomshjem. Thomas har bedt ham om at hente flere smertestillende piller på apoteket. Kim kan med det samme se, at den er gal. Benene er både varme og hævede, og smerterne skinner igennem det evige smil, der ellers er på Thomas' læber. Vagtlægen siger, han skal gå til sin egen læge.
Endnu en dag går i smertehelvede. Kim kommer igen, og nu er han for alvor chokeret.
- Nu er begge dine ben både røde og lilla og alle regnbuens farver, siger han, da han løfter dynen.
Thomas har slet ikke været oppe at stå. Ikke engang for at gå på toilettet. Det afslører en sodavandsflaske med urin ved siden af sengen. Det piner Thomas, at han bare ligger dér. Hjælpeløs.
Endelig kommer vagtlægen. "Jamen du skal jo indlægges!", er hans eneste kommentar. Kort efter følger de blå blink.
Da falckfolkene bærer Thomas ned, giver han langsomt slip. Bevidstheden glider fra ham, mens han med høj stemme fortæller vittigheder under køreturen. Det føles, som om kroppen under de sorte joggingbukser og den sorte t-shirt er blevet 30 kg. lettere. Så går han i sort. Det er rart at andre tager over. Det er også rart, at hans chef nu kan se, at det ikke bare er endnu en dårlig undskyldning for at blive væk fra jobbet. Han er faktisk syg.
Mens Thomas ligger dér sanseløs og urørlig, arbejder lægerne på Horsens Sygehus på højtryk for at finde ud af, hvad der er galt med ham. Infektioner har de set mange gange før, men aldrig i denne her grad. Der sidder betændelse i stort set alle led. Efter nogle dage sendes Thomas til flere undersøgelser på Skejby Sygehus og på Kommunehospitalet i Århus, hvor de også skyller hans knæ for at få renset ud i infektionen.
Thomas ænser intet. Men både kammeraten Kim, Thomas' far Lars og Lars' kone Conny er der, da de får beskeden om, at det ser sort ud. Det er ikke sikkert, han overlever. De må håbe på, at han er fysisk stærk nok til at komme igennem det.
Efter to bevidstløse uger vågner Thomas på den mørke enestue på infektionsmedicinsk afdeling Q på Skejby Sygehus. Lægerne fortæller ham, at han har fået en streptokok-infektion. De spørger, om han har været ude at rejse. Men Thomas har bare været på arbejde og så hjemme foran fjernsynet.
Alt imens lægerne forsøger at knække koden om, hvorfor Thomas er blevet så syg, buldrer infektionen stadig i hans krop. Alt på ham er rødt og hævet. Hans hænder er som balloner, og hans kropstemperatur brænder sig indimellem op på 44 grader.
Thomas' familie tager forbi sygehuset hver dag, men Thomas er fjern. I sine feber-drømme svæver han den ene dag i en slags retssal, hvor en overdommer betragter ham fra en høj pult. Næste dag er han til Formel 1 Grand Prix i Monaco, og den tredje dag sniffer han coke med de kendte.
Fingergymnastik
Efter en måneds tid får lægerne og Thomas endelig bugt med infektionen. Men den brusk, der sidder mellem leddene, er væk og de fleste led er derfor "rustet sammen".
- Måske kommer du ikke til at gå igen, lyder beskeden fra lægerne.
Thomas kan godt se, hvad de mener, når han kigger ned på sine fingre, der er krøllet fuldstændig sammen. De vil ingenting.
Men han har besluttet at kæmpe, så tilbage på P5 på Horsens Sygehus starter den hårde genoptræning. Det går langsomt, og det går den stædige Thomas på, når tingene ikke lykkes. Tingene lysner dog, da han sidst i maj 2005 bliver flyttet ud på Brædstrup Sygehus. Den røde murstensbygning omfavner ham med det samme. Personalet på Horsens og Skejby sygehuse har taget sig godt af ham. Alligevel føles det anderledes på Brædstrup. Det føles som hjem.
A1 er hans gang, 103 hans stue. Han kommer meget tæt på personalet, der sætter friskplukkede blomster på sengebordet og hver aften planter et godnatkys på hans pande.
Langsomt får han også krøllet fingrene ud - millimeter for millimeter - og de små sejre begynder at komme. Som da han kan klø sig på næsen og selv kan komme fra sengen over i kørestolen. Og da han igen kan komme på toilettet uden hjælp. Det er fantastisk.
Online i sygesengen
Sygeplejerskerne på Brædstrup finder hurtigt ud af, at Thomas er vild med it og computere.
- Du er vist en rigtig nørd, driller de kærligt.
En morgen står der pludseligt en elektriker i døren ind til stue 103, hvor Thomas har indrettet sig med hjemligt rod.
- Du skal have en internetforbindelse, forklarer manden og går i gang at sætte et stik op ved siden af sengen.
Thomas lyser op i et stort smil. Det er helt vildt. Så kan han få skrevet på sin blog og holde kontakten med familien og vennerne. Mens han sidder der under den hvide hospitalsdyne med sin bærbare Mac-computer foran sig, skriver han om sygdommen. Om hverdagen i en sygeseng og om genoptræningen. Der er også mange, der spørger, hvad han fejler. Han kan svare på det meste. Efterhånden har han opbygget en slags doktorgrad i sin sygdom.
Et nyt liv
Efter flere operationer med stivgørelse af begge fodled, med femten centimeter lange titanium-spyd op gennem skinnebenet, og to kunstige knæ, er Thomas i maj 2006 klar til at komme hjem igen - efter mere end et år på hospitalsstuer. Det er på én gang spændende og skræmmende. For det har været trygt at have en klokkesnor at trække i.
I mellemtiden har hans Far og hans kone Conny, arbejdet hårdt - dag og nat - på at flytte alle hans ting, fra den gamle lejlighed, der var uden elevator og langt fra handicap-egnet, til en ny "ældre-bolig" med de fornødne faciliteter. "Ældre-bolig", ordene rammer Thomas hårdere end han vil lade folk se og mærke.
Men da han ruller ind i den nye og lyse lejlighed på Gl. Jernbanegade, forsvinder frygten og tankerne om det ukendte. Han nyder at kunne låse sin dør og være sig selv. Enebarnet Thomas har altid været sin egen. Måske for meget sin egen, tænker han, mens han i den begyndende sommerhede får indrettet sit nye hjem med abstrakte malerier og lyse møbler. Tankerne begynder at rumstere i ham om livet før sygdommen. Tanker som han først nu tør tænke.
Måske skulle han have åbnet mere op, da hans mor Jytte døde pludseligt i 2001. Det ramte ham hårdt. Endnu hårdere end han ville vise udad til. Bag de nedrullede gardiner og computerskærmen druknede han hver dag sorgen i 12 stærke guldbajere, mens livet udenfor gled i baggrunden. Derfor kom jobbet til at hænge i en tynd tråd.
Og røven - den hverken hænger eller slæber!
Efterskrift:
Thomas Boelskifte bor i dag i egen lejlighed, og udover morgenbesøget af hjemmehjælpen klarer han sig selv. Jobbet som grafiker har han ikke længere, da han hverken fysisk eller psykisk kan bestride et fuldtidsjob. Men computeren er stadig hans gode legekammerat.
Du kan læse mere om Thomas Boelskiftes oplevelser på hans blog http://thomas.boelskifte.dk
Om fortællingen
Denne artikel er blevet til på baggrund af interviews med Thomas Boelskifte, hans familie og venner samt personale på Horsens og Brædstrup Sygehuse.
FAKTA: Streptokokker
Streptokok er en bakterie, der findes udbredt hos mennesket og i vores omgivelser.
Den hører til slægten Streptococcus, som består af mere end 30 arter, hvoraf nogle kan give sygdomme af både mild og dødelig karakter. De mere almindelige sygdomme er bl.a. halsbetændelse og børnesår, mens det i grelle tilfælde kan føre til livstruende sygdomme som f.eks. meningistis.
Den type streptokok, som Thomas Boelskifte har haft i sin krop, tilhører gruppe G. Det vides ikke, hvorfor infektionen har sat sig i så mange af hans led eller hvad der er årsagen til, at han overhovedet pådrog sig infektionen.
Kilde: Statens Serumsinstitut samt overlæge Otto Langhoff, ortopædkirurgisk afdeling, Horsens Sygehus.
Flere fotos:
Her fortæller jeg lidt om, hvordan en nørd overlever en så lang indlæggelse, efter at personalet har kæmpet en hård kamp, der resulterede i at han fik installeret internet-stik på sin stue :)
Men det kan du høre meget mere om i programmet, som du enten kan streame direkte i alm eller lidt lavere kvalitet (alt efter din internet-forbindelse), eller downloade som en MP4-fil eller en M4V (iPod optimeret), så du kan lytte til den hvor du lyster.
Stream:
QuickTime MP4 Low (7.1 MB)
QuickTime MP4 Alm. (22.6 MB)
Download:
(Ctrl/Højre-klik -> Gem fil som... eller lign, alt efter browser)
QuickTime MP4 Zip-fil (21.1 MB)
QuickTime M4V Zip-fil - velegnet til iPod (32.3 MB)
Blog-indlæg
Indlæg på min gamle blog, skrevet mens jeg var indlagt.
- Alle indlæg i kategorien "Sygdom"
- I'm Still Standing... Det første indlæg jeg skrev, efter at have været indlagt og væk fra "æteren" i 3 måneder
Flere kommer til...
Flere kommer til, i takt med jeg får dem lagt op :)
- Noget
- Mere
- Kommer
- Her
|
Seneste Tweets
© 2009 Thomas Boelskifte
Mail mig