Microsoft Office til iPad? Det er noget vi ser på!

I et interview, har Microsofts Senior Product Manager, Mike Tedesco, åbnet døren for en mulig iPad version af Microsoft Office.
Spurgt om det var noget Microsofts Macintosh Business Unit overvejede, svarede Tedesco:
Ja, det er noget vi er ved at se på. Det er klart at iPad kun lige er annonceret, og jeg kan ikke love noget lige nu, men vi ser bestemt på mulighederne.
Microsoft er notoriske for at love produkter, der aldrig bliver til noget, men Macintosh Business Unit plejer ikke at tale om ting der ikke bliver til noget, så mulighederne er bestemt åbne for en iPad version af Office.
Apples egen "Office-pakke" - iWork - er allerede annonceret til iPad, men muligheden for at åbne og redigere Office-dokumenter i en "rigtig" version af Office, vil helt sikkert været et stærkt kort for iPad, når det kommer til business-segmentet som forventer sig meget af iPad.
Ingen kommentarer