Må ikke købe flere iPads resten af livet

En amerikansk medicinstuderende,
har fået forbud mod at købe flere iPads fra Apple, resten af livet.
Hans "forbrydelse" er, at han hjalp internationale iPad fans, der endnu ikke har mulighed for at købe maskinen. Han købte iPads hos sin lokale Apple Store, og sendte dem til kunder rundt om i verden, uden at tjene det store på det. Faktisk fik han kun dækket fragt, og tog så lidt ekstra til uforudsete hændelser.
Nu har han så
fået at vide, at han har nået "
sin livstids-grænse for hvor mange iPads han kan købe", nogensinde.
Det er klart Apple ikke ønsker, at nogen skal tjene tykt på deres produkter, andre end Apple selv altså. Men når man ser på de mange, der skummer fløden så det er pinligt, ved at videresælge iPads til internationale kunder, virker det lidt sært lige at gå efter denne person.
Apple har før været inkonsekvente i deres beslutninger, faktisk er en anden "sag" lige dukket op på nettet. En Apple-medarbejder er
netop blevet fyret, for at vise en iPad til Steve Wozniak, få timer før den blev sat til salg.
Så mens Gray Powell,
der glemte sin iPhone prototype på en bar, har fået lov at beholde sit job, blev en medarbejder, der viste en iPad til en af
Apple's grundlæggere, mens denne ventede i kø for at købe en iPad, fyret.
Ingen kommentarer