iPhone salg steg med 112% i 1. kvartal 2010

En ny rapport fra analyse-firmaet Gartner viser, at iPad'en bestemt ikke har
kannibaliseret salget af iPhones, som nogle ellers havde forudset.
Salget af iPhones steg med 112,2% i første kvartal 2010, i forhold til samme periode sidste år. Ifølge Gartner skyldes stigningen dels, at Apple har indgået aftaler mere flere udbydere i mange lande, dels at salget for alvor har taget fart i lande som Kina og Syd Korea.
Markedsandelen for iPhones er steget i første kvartal 2010 til 2,7% mod 1,5% i samme periode sidste år. I antal solgte iPhones er det 8,4 millioner i år, mod 4 millioner enheder sidste år. Til sammenligning har Nokia en markedsandel på 35% med 100 millioner solgte enheder.
Tallene placerer Apple på en 7. plads worldwide, efter Nokia, Samsung, LG, RIM, Sony Ericsson og Motorola.
Ingen kommentarer