Facebook er blevet den seneste jagtmark for scammere, der prøver at fra-narre (lidt for?) godtroende mennesker deres penge, personlige informationer, tid eller det hele på en gang.
Vi ser nærmere på svindlen, og fortæller hvilke alarmklokker der bør ringe, før man udleverer personlige oplysninger og inviterer alle sine - forhenværende sikkert - venner til at gøre det samme...Denne seneste scam lover et gavekort til Ikea på $1.000, hvis man bliver "Fan" af en bestemt Facebook side. Man skal så invitere alle sine venner, så de også bliver fans af siden. Herefter videresendes man til en side, hvor man skal oplyse personlige informationer, så som navn, adresse, fødselsdato og privat telefonnummer. Allerede her bør alarmklokkerne ringe, men ikke desto mindre havde 37.000 Facebook brugere fredag tilmeldt sig siden, og inviteret alle deres venner også, inden svindlen blev opdaget og lukket ned kl. 11.30 amerikansk tid fredag. 37.000 på ganske få timer, og det står ikke engang model til en lignende scam i marts måned, hvor over 70.000 tilmeldte sig samme "model", og igen udleverede personlige oplysninger til svindlerne. Når man har udleveret sine personlige detaljer, skulle man tilmelde sig nogle on-line marketing tilbud, hvorefter ens gavekort ville blive sendt til en. Så man tilmelder sig altså i flere omgange til sites, der kræver detaljerede personlige oplysninger, uden at love noget igen, eller uden på nogen synlig måde at være tilknyttet det oprindelige tilbud. Her bør alarmklokker også ringe meget højt, og i det hele taget bør man let og elegant hopper over tilbud, der lover noget uden man selv skal gøre andet, end at dele sine oplysninger med vilkårlige sites. For de lovede gavekort på $1.000 til Ikea kom da heller aldrig, til nogen af de tilmeldte eller deres venner. Hele setuppet var lavet, for at høste personlige oplysninger, der skal bruges til identitets-tyveri, udtaler Audri Lanford fra Scambusters.org. Scambusters.org kan i øvrigt varmt anbefales, hvis man ser tilbud af denne art, så der kan blive sat en stopper for dem hurtigst muligt, eller man er i tvivl om noget er for godt til at være sandt ... hvilket man i øvrigt kan være sikker på, at det så er! Informationerne kan også bruges til at hacke en brugers computer, da man også høster tekniske detaljer om PC'en der besøger sitet, og sammenholdt med de opgivne personlige detaljer, kan den slags bruges til mange grimme ting. Facebook er i gang med at lave et system, der skal forhindre disse typer scams, men kan ikke sige noget om, hvornår dette vil blive implementeret. Så ind til videre; Hold personlige detaljer personlige, også blandt "venner" på Facebook. Man kan aldrig være sikker på, om det virkelig er en ven, der gemmer sig bag et navn. Det er meget muligt, at en vens Facebook profil er blevet hacket, og at det er en anden person, der forsøger at høste oplysninger eller kreditkort-informationer fra dig. Der er mange tilfælde, hvor en "ven" har henvendt sig til familie og bekendte, og har bedt om at få overført penge, "da man lige står i et eller andet land, og er blevet frarøvet alle sine penge og flybilletter, og nu kan man ikke komme hjem!. Da det er menneskelig natur at ville hjælpe, især når man kender personen (man er jo ven med ham eller hende på Facebook!), er der vel intet galt i at overføre nogle penge til et andet land eller en ukendt konto ... vel?



Ingen kommentarer