Facebook øger sikkerheden
Torsdag lancerede Facebook to nye sikkerhedsfunktioner, der skal beskytte brugerne fra
phishing og
on-line scammers...

Brugere kan nu forhåndsgodkende de computere og enheder, de vil bruge til at logge på deres konto med. Herefter får man besked, når ens konto tilgås fra enheder man ikke har godkendt.
Som regel ved man hvilke enheder man tilgår Facebook fra, eksempelvis ens hjemme-PC, arbejds-PC og eventuelt en iPhone. Logges der så på ens konto fra andre maskiner end lige disse, får man besked om det, sammen med informationer om at sikre sin konto og ændre ens password.
Facebook forsøger nu også at blokere
mistænkelige log-ons. Når systemet opdager, at nogen prøver at logge på en konto, fra en maskine der ikke normalt bruges til log-on, bedes der om yderligere, personlige sikkerheds-spørgsmål.
Eksempelvis kan systemet bede om ens fødselsdato, om at man identificerer en bekendt fra et af sine fotos, eller der kan stilles et spørgsmål man har oprettet på forhånd.
De nye
sikkerheds-funktioner kan findes under
Account Settings (Kontoindstillinger).
Ingen kommentarer