Apple’s overskud steg med 89% i 1. kvartal 2010

Søger man på ordene
Apple og
rekord her på Dansk Apple Forum, får man efterhånden
mange hits, for
rekord er et ord vi bruger snart hver gang Apple kommer med regnskaber.
Og igen har Apple kunnet fremvise et rekord-regnskab, denne gang for 1. kvartal 2010. Apples overskud steg med 89% til $3,07 mia. og man solgte for $13,50 mia., hvilket er rekord for et såkaldt
non-holiday kvartal, altså et kvartal der ikke er påvirket af sommer eller julesalg.
Man solgte 2,94 mio. Macintosh computere i kvartalet, hvilket er 33% flere end samme periode sidste år. 8,75 mio. iPhones blev der langet over disken, hvilket er enorme 131% flere end sidste år. Der blev solgt 10,89 mio. iPods, hvilket er en nedgang med blot 1%.
Vi er fantastisk glade for at kunne præsentere vores bedste non-holiday kvartal nogensinde, med en indtjening der steg 49% og en profit der steg 90% udtalte Steve Jobs, i en kommentar til regnskabet.
Ingen kommentarer