Apple stærke internationalt og i undervisnings-sektoren
Under vores research
til analysen af Apples kvartalsregnskab for 4. kvartal, 2009, faldt vi over et par interessante tal der vedrører os i Europa.
Internationale salg udgør nemlig en større del af Apples omsætning, end de nogensinde har gjort...Især Macintosh computere solgte godt sidste kvartal, hvor 58% af omsætningen kom fra salg uden for USA.
Salget af Macs steg med 40% i Italien, Spanien, Frankrig og Schweiz og med over 70% i Australien. Mest imponerede var dog salgstallene fra Kina, hvor den nye kinesiske økonomi muliggjorde 100% flere solgte Macs i 4. kvt. 2009, end samme periode sidste år.
Undervisnings-sektoren, hvor Apple traditionelt har været stærke, udgjorde en 16% forøgelse af omsætningen i forhold til sidste år, og december 2009 satte rekord i denne sektor.
Apples Chief Operating Officer, Tim Cook, sagde i et conference call med analytikere og journalister, at 4. kvartal 2009 udgjorde den højeste vækstrate Apple har set, siden finanskrisen begyndte.
Vores salg til undervisnings-sektoren er baseret på, at vi forstår lærerne, vi forstår undervisning og vi forstår eleverne og deres mål helt i dybden sagde Cook.
Vi mener vi er det eneste firma, der virkelig forstår det. Vi gør mere end bare sælge maskiner, som andre firmaer gør det.
Internationale salg og salg til undervisnings-sektoren hjalp Apple med at sætte rekord, med 3.36 mio. solgte Macs i kvartalet. Næsten 1.1 mio. af dem blev solgt i Europa, 313.000 i Asia/Pacific sektoren, og 105.000 i Japan.
Ingen kommentarer