Apple sagsøgt to gange på en uge



13 May 2010

apple-sort-logo-kvadratisk-lille-2.jpgApple har haft gang i advokaterne i denne uge, firmaet er nemlig blevet sagsøgt hele to gange på få dage. Det ene søgsmål kommer fra HTC, der mener Apple træder på deres rettigheder og licenser. HTC vil have retten til at sætte en stopper for salget af iPhones, iPads og iPods i USA. Apple sagsøgte selv HTC i marts måned, da man mener HTC overtræder mere end tyve patenter, der tilhører Apple. Så kontra-søgsmålet er nok mere end juridisk spidsfindighed, end et egentlig forsøg på at stoppe Apple's tre mest populære produkter. Det andet søgsmål kommer fra firmaet Softview, der mener Apple overtræder deres patent som omhandler “Scalable Display of Internet Content on Mobile Devices.” Dette patent omhandler den teknologi Apple bruger i Mobile Safari, der muliggør at websider kan tilpasses små skærme, og zoomes ind og ud, uden at sidens layout ødelægges. Dette søgsmål kan potentielt være mere alvorligt for Apple, hvis Softview's patent virkelig holder vand. Men da firmaet søger et uspecificeret kontant beløb fra Apple, er der formegentlig blot tale om den slags søgsmål alle tech-firmaer udsættes for flere gange hvert år. Der findes nemlig mange firmaer, der ikke laver andet end at opkøbe patenter, i håb om at et andet firma på et eller andet tidspunkt laver et produkt, der overtræder et af patenterne. Disse firmaer får ofte en pose penge, for at gå væk og lade være med at genere de store firmaer mere. Og det uanset om patentet holder vand i retten eller ej - det er ofte billigere og nemmere blot at betale et par millioner dollars, og så få overdraget patentet samt få fred.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar





Ønsker du en mail, når nogen svarer?





Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 45075 gange, der blev brugt 98 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.2895 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 22. Jul, 2011 kl. 10:51. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo