Så skete det! Apple er nu officielt mere værd end Microsoft!
Onsdag passerede Apple Microsoft, når det kommer til den såkaldte Market Capitalization eller Market Cap. Der er mange måder at gøre et firmas værdi op på, men Market Cap tager et firmas udstedte aktier og ganger med aktiens værdi, og her er Apple altså mere værd end Microsoft.
Den historiske begivenhed skete onsdag, da Apples aktier lukkede i kurs $244,05 mens Microsofts aktier lukkede i kurs $25,01. Dermed var Apple pludselig det mest værdifulde tech-firma i USA (og det andet mest værdifulde firma generelt) med en værdi på $222 mia. mod Microsofts $219 mia. Apple har lidt over 900 mio. aktier udstedt, mod Microsofts 8,75 mia. aktier i omløb.
Det mest værdifulde firma i USA, er Exxon Mobile med en Market Cap på $278 mia. og dermed er det altså ikke utænkeligt, at Apple kan blive det mest værdifulde firma i USA med tiden.
Se Apples og Microsofts aktier gennem det seneste år, efter linket...APPLE VS. MICROSOFT - 1 ÅRS UDVIKLING



Ingen kommentarer