Apple den 3. største smartphone leverandør
En ny undersøgelse
fra MarketWatch viser, at Apple nu for første gang, er den 3. største leverandør af smartphones i verden.
Samtidig stag det globale salg af smartphones med 50%, fra 35,9 mio. enheder i 1. kvartal 2009, til 54 mio. enheder i samme kvartal i år.
Selv om Nokia solgte rekord mange smartphones i sidste kvartal, 21,5 mio, har firmaet store problemer med at sælge sine telefoner i Nord Amerika. Det største salg ligger i Kina og Sydafrika, og det er stort set kun
midrange eller helt basale telefoner der sælges. De mere avancerede Nokia modeller, er ikke attraktive for forbrugerne, da de teknologisk halter voldsomt efter især Apple's iPhone.
RIM er en stærk spiller på erhvervs-markederne, hvor deres Blackberries sælger stort, trods teknologi der også efterhånden halter. Grunden til det stærke salg, er den gode integration med virksomhedernes IT-systemer. En konkurrence Apple har gjort meget for at udligne, med iPhone's gode understøttelse af Exchange-servere, VPN-forbindelser og lignende.
Apple's andel af markedet er steget fra 14,4% til 16,4%, hvilket gør firmaet til verdens 3. største smartphone leverandør for første gang. Stigningen gør også Apple til den største telefon-leverandør generelt i USA, mens den globale andel, når man ser på alle typer telefoner og leverandører, ligger på 3%.
Ingen kommentarer