Antallet af Mac-brugere på nettet stiger med 29%



28 February 2010

En ny statistik viser, at andelen af web-brugere (brug af browsere samt andre internet-services), der kører Mac OS X, er steget med 29,4% det seneste år, mens det er gået ned af bakke for Windows med 3,8%. Vi ser nærmere på tallene i denne analyse...

APPLE GÅR FREM, MICROSOFT TILBAGE graf2.jpgWeb-statistik firmaet Quantcast's seneste statistik viser, at Mac OS X udgjorde 10,9% af det totale Web-forbrug i Nordamerika i januar måned. Ikke overraskende er Windows den dominante spiller på nettet med 86,8%, på trods af faldende tal. Statistikken viste også, at Windows faktisk holdt stabile tal de sidste fire måneder af 2009, hvilket formegentlig skyldes introduktionen af Windows 7. Dette var dog ikke nok til at skabe fremgang for Microsoft, der altså faldt med 3,8% trods Windows 7's relative success. De fire stabile måneder for Windows, holdt kun frem til januar 2010, hvor andelen af Windows-brugere på nettet igen begyndte at falde. Dette tyder på det "kun" var Windows 7, der gav Microsoft fremgang, og da Apple for alvor begyndte at sælge eksempelvis iMacs i jule-sæsonen, kunne Windows ikke holde sit moment. Mac OS X's markedsandel steg med 7% mellem december og januar, og med 5,2% i kvartalet. graf1.jpg STOR VÆKST FOR MOBILE ENHEDER Den største vækst på nettet, har ikke overraskende været på mobile enheder. Statistikken viser, at iPhones, mobiltelefoner, PDA'er og lignende, udgjorde en 123,8% fremgang i 2009 i forhold til 2008. Selv med denne enorme vækst, udgør mobile enheder dog stadig kun 1,3% af al web-surfing og internet-baserede services. MAC OS X 10.5 LEOPARD STADIG POPULÆRT, GODT FOR APPLE Mac OS X 10.5 Leopard er stadig den dominerende version af Apples styresystem, med 52,1% af alle Mac-brugere. Dette er nok lidt overraksende, da man ville forvente at langt flere havde skiftet til Mac OS X 10.6 Snow Leopard. Men det viser nok meget godt, at der ikke var så voldsomt mange nyheder i 10.6, at det "tvang" flere til at opgradere. En anden grund er formegentlig, at Leopard og er så stabilt et styresystem, at mange simpelthen ikke finder grund til at skifte. If it ain't broken, don't fix it er et af vores yndlings-udtryk, og det er der sikkert mange der er enige i, og derfor vælger man tit at køre videre med det, der virker. WINDOWS XP STADIG POPULÆRT, SKIDT FOR MICROSOFT! Det er ikke er skidt for Apple, at mange vælger at blive på Leopard, da det siger meget om systemets stabilitet og kunnen. Modsat Windows, hvor mange valgte at blive på XP frem for at skifte til Vista, simplethen fordi XP var mere stabilt, hurtigt og overraskende nok mere brugervenligt. Det er først med Windows 7, at mange har fundet grund til at opgradere. Så hvor denne trend viser, hvor gode Apples styresystemer er, viser den samtidig hvor ringe Microsoft's OS'er har været de seneste mange år. Det skal nævnes, at tallene også viser, at mange nu er i gang med at skifte fra Mac OS X 10.5 til 10.6, da 27,3% nu kører Snow Leopard. Snow Leopard blev også først lanceret i august, og har solgt utrolig godt, trods alt. Faktisk har man solgt dobbelt så mange licenser til Snow Leopard, i forhold til Leopard og fire gange så mange i forhold til Tiger. I januar brugte 17,2% af Mac-brugere på nettet Mac OS X 10.4 Tiger, mens 3,4% brugte tidligere versioner. De 17,2% der stadig bruger Tiger, siger lidt om hvor stabile alle Mac OS X versioner siden 10.3 har været, for det er trods alt mange der bruger et så forholdsvist gammelt OS. Tiger blev lanceret i 2005. Og igen ser den samme trend skidt ud for Microsoft, hvor XP stadig er den dominerende platform, med enorme 51,8% af alle Windows-brugere på nettet! Faktisk steg andelen af XP-brugere i januar måned, hvilket må siges af være noget overraksende for et styresystem, der blev lanceret helt tilbage i 2001 - det er ni år siden! Stigningen skyldes for en stor del sikkert, at mange Netbooks leveres med XP, men alligevel må Microsoft anse dette for noget af en fiasko. Om ikke andet, en fiasko for Vista, der skulle afløse XP men som fejlede totalt. Vista udgør i øvrigt 37,4% af alle PC-brugere på nettet, mens Windows 7 må nøjes med 10,2%

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar





Ønsker du en mail, når nogen svarer?





Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 45051 gange, der blev brugt 98 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.2083 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 22. Jul, 2011 kl. 10:51. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo