99-årig får første computer, en iPad naturligvis!
At læse og skrive har altid været en stor del af 99-årige Virginia's liv, men synet er blevet svagere med tiden, og hun har nu svært ved at læse sine elskede bøger.
Jeg er jo kun 99-et-halvt, men synet er ikke hvad det har været, og jeg har svært ved at læse bøger. Selv dem med stor skrift må jeg læse med en lup udtaler Virginia til tv-kanalen Fox-12 i Oregon.
Derfor købte Virginias familie en iPad til hende, hvilket har bragt glæden ved at læse og skrive tilbage i hendes liv.
Nu kan jeg læse og skrive igen, og det har virkelig åbnet verden for mig fortsætter hun.
Det er den store kontrast mellem sort og hvid, som den utrolig gode skærm iPad'en har, der gør hele forskellen. Og med Apple's iBook Reader, kan hun vælge en stor skriftstørrelse, så hun igen kan læse sine elskede bøger.
Jeg foretrækker at vende min iPad horisontalt fortæller Virginia,
det virker mest naturligt for mig, at have to sider på skærmen samtidigt.
Man er aldrig for gammel til at drage fordel af ting der kan hjælpe en, fortsætter hun.
Jeg er fra 1910, dengang havde vi dårligt nok biler, og se hvor vi er nu!
Virginias søn lavede
en video, der fortæller historien og hende og den nye gadget. At 97.000 allerede har set hende på YouTube, synes hun er
helt vanvittigt....
Og selv om hun ikke tror, hun kommer til at surfe nettet ret meget fra sin iPad, er hun vild med dens mange muligheder. Virginia har allerede læst to bøger, og skrevet tolv digte på iPad'ens virtuelle tastatur.
Jeg er blevet afhængig! slutter Virginia.
Vil du se Virginia tappe på apps, flippe mellem siderne i de virtuelle bøger, vende skærmen, og i det hele taget håndtere sin iPad som en 15-årig, kan du se
hendes YouTube video samt indslaget fra Oregons Fox-12 her.
Ingen kommentarer