10 bedste tips til Mac OS X: Kør screensaver på dit skrivebord



9 March 2010

macosxhints.pngNavnet Rob Griffiths siger måske ikke mange så meget, men hans site MacOSXHints.com og tilhørende Macworld.com blog, kender de fleste. Begge er fulde af tips, tricks og hjælp til Mac OS X, og nu har Rob samlet hans ti yndlings-tips, i sit sidste indlæg på Macworld bloggen. Rob har fået nyt job - mere om det her - men han lukker ikke Mac OSXHints.com ned, der skal findes en afløser, og det er han i gang med at finde. Som afskeds-salut, har Rob som sagt samlet sine yndlings-tips i en artikel, der ikke nødvendigvis er de mest brugbare, men dem som Rob finder mest interessante. Her på Dansk Apple Forum, vil vi gerne hylde Rob og hans store arbejde, ved at oversætte de ti tips, og poste dem her på sitet. Vi tager et tip de dage, der ikke rigtig er noget spændende at skrive om, og vi starter med et rigtig sjovt og dejligt ubrugeligt tip...

Screensaver som skrivebords-baggrund:
Dette er et af Robs favorittips, der lader os køre en screensaver på skrivebordet, i stedet for et stillestående billede. Det er utrolig cool, og ret ubrugeligt, så prøv det! Du kan nemt fjerne effekten igen, det viser vi herunder, og det er rigtig nemt. Det hele går altså ud på, at man kører en screensaver på skrivebordet, lige under ens ikoner. Man erstatter det stillestående desktop billede, med en bevægelig screensaver, som kører mens man arbejder. Du kan læse Robs tip på engelsk her, samt se det demonstreret i en lille film her. marinaauarium.jpgMan kan finde flere screensavers end Mac OS X's indbyggede her, hos Apple selv her, eller via denne Google søgning. Men vil man lave den ultimative desktop screensaver, kommer man ikke uden om Marine Aquarium, der er den absolut smukkeste screensaver vi har set, og som tilmed er utrolig beroligende at se på, helt som et rigtigt akvarie. Programmet koster $19,95, altså omkring 100 kr. og er rigeligt pengene værd, synes vi. Vi tager udgangspunkt i Marine Aquarium her, men effekten virker med de fleste screensavere til Mac OS X. Ikke alle, men langt de fleste, så prøv dig frem
For at få det til at virke, skal vi gøre to ting:
A: Vi skal vælge en screensaver i Systemindstillinger > Skrivebord & Skærmskåner B: Og vi skal klippe/klistre en kommando ind i Terminal.app programmet, der findes i Hjælpeprogrammer > Terminal.app
Sådan gør vi:
1: Start med at vælge en screensaver i Systemindstillinger > Skrivebord & Skærmskåner. Vi har som sagt installeret og valgt Marine Aquarium (du kan evt. hente en prøveversion), så den klikker vi på i listen over screensavere. 2: Kopiér følgende kodestump i én linje. Kopiér den evt. ind i et tomt tekst-dokument, før du sætter det ind i Teminal.app, så du er sikker på det hele står på én lang linje, som vist herunder. Kopiér dette:
/System/Library/Frameworks/ScreenSaver.framework/Resources/ScreenSaverEngine.app/Contents/MacOS/ScreenSaverEngine -background

3: Start Terminal.app fra Hjælpeprogrammer og indsæt kodelinjen i Terminal.app, så det ser ud som herunder, og tast Enter. term4.jpg Efter vi taster Enter, vises vores screensaver nu på skrivebordet. Hvis vi lukker Terminal.app fjernes effekten automatisk, så vi kan minimere Terminal-vinduet til vores Dock, hvis vi vil bibeholde den men ikke se vinduet. Bruger vi Marine Aquarium, kan vi foretage lidt ændringer, hvis vi ønsker det. Start Systemindstillinger > Skrivebord & Skærmskåner og klik på Marine Aquarium 3 og på Indstillinger. Fraklik Auto pan hvis den sidelæns panorering er forvirrende. Klik på Sound for at fjerne eventuelle lydeffekter der måske også forvirrer, og endelig kan vi klikke på Crystal og så visningen af ur og/eller kalender fra, ved at fravælge Show crystal. Når vi klikker OK afsluttes effekten på skrivebordet, så vi skal trykke på Pil-op tasten i vores Terminal.app vindue, for at få vores kodelinje frem igen, og taste Enter. Så er vi kørende igen. Hele dette lækre show, koster naturligvis lidt ressourcer, men det bør ikke sløve Mac'en så meget, at det bliver ubrugeligt. På min to år gamle Mac Book Pro, kan jeg ikke mærke at screensaveren kører, men det hele afhænger naturligvis af ens Mac, og af øjnene der ser. Redigerer man store fotos eller film, kan man slå det fra igen, hvis det sløver eller forvirrer. Og man slår som sagt effekten fra, ved enten at slutte Terminal.app eller ved at vælge en anden screensaver, eller ved at foretage en ændring i den aktuelle screensaver.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar





Ønsker du en mail, når nogen svarer?





Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 45038 gange, der blev brugt 98 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.2097 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 22. Jul, 2011 kl. 10:51. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo