Arkiver din mail med MailWing

Har du også tonsvis af mail, som du gerne vil gemme, men som du ikke nødvendigvis skal bruge hver eneste dag? Og bruger du Apple's Mail program, så er
MailWing løsningen for dig.
MailWing 4, der før hed Mail Saver, er lige blevet opdateret til version 4, og kan hjælpe alle med et kaotisk mail-system, ved at arkivere den mail man ikke skal bruge nu og her. MailWing laver i stedet mapper i Finder, hvor den arkiverede mail placeres, og som med et dobbeltklik kan åbnes i Mail igen, besvares, videresendes og så videre, helt som lå de stadig inde i Mail.
Den arkiverede mail kan søges via
Spotlight eller
Saved Searches i Finder, eller man kan bare bladre i dem i Finder, og sortere helt som man plejer med andre typer filer. Når man har arkiveret en mail med MailWing, kan man slette den fra Mail, og derefter finde den frem i Finder i stedet, hvis man skal bruge den. Man kan også sætte regler op i Mail, der automatisk arkiverer gamle mails, og man kan lave et arkiv på et diskbillede med
Mail-Safe funktionen.
Vi ser nærmere på denne smarte løsning her...
Køber man MailWing for $10, får man endnu en funktion kaldet
Mail-Safe. Denne funktion
linker papirkurven i Mail til et Diskbillede (også kaldet et Disk Image). På den måde kan man bare slette alle de mails, man ikke skal bruge nu og her, og de arkiveres i stedet både i Finder og på dette Diskbillede, hvor man altid kan finde dem frem igen.
Det smarte ved Mail-Safe er, at de beskeder man arkiverer via Mail-Wing, flyttes til Mail's papirkurv. Når man tømmer denne, flyttes de slettede mails til dette Diskbillede, så man altid har en kopi af slettede
og arkiverede mails. Så har man de mails man ved man vil gemme, i arkivet i Finder, men uden de fylder og sløver i Mail. Og man har en kopi i sit Mail-Safe arkiv også. Dette arkiv kan så brændes til en DVD, så man altid har en backup, hvis ens MailWing arkiv går tabt.
MailWing og Mail-Safe gemmer alle vedhæftede filer, sammen med mail-filerne i arkiverne, og alt kan søges via Spotlight, brændes, flyttes til en server, eller hvad man nu vil. Ens mails opbevares altså helt som almindelige filer, og man kan gøre med dem, som man kan med enhver anden fil i Finder.
MailWing findes i en 30-dages prøveversion, og koster $10 der også åbner op for Mail-Safe funktionaliteten. Dette er helt sikkert noget vi vil gå i gang med at bruge med det samme, og vi vender tilbage med en egentlig anmeldelse senere.
LINKS:
MailWing, website
Omtale hos Macworld:
MailWing archives and organizes e-mail
Kommentér denne artikel...