Redesign & flere artikler på sitet

Redesign & flere artikler på sitet

Kære læser, som du kan se har jeg redesignet sitet en del de sidste dage, med det formål at gøre artiklerne endnu nemmere at læse, og sitet nemmere at navigere og søge på. Der er også kommet 245 nye, gamle artikler på sitet. Jeg har nemlig importeret alle artiklerne fra det gamle Dansk Apple Forum og sammen med artiklerne fra min gamle blog, er vi nu oppe på over 750 artikler i alt. Klik med og læs mere om redesignet af sitet, og de nye, gamle artikler...

Læs hele artiklen...

Google dropper Windows til fordel for Mac OS X

Google-logo2.jpgGoogle udfaser nu Windows i hele sin 10.000 mand store koncern, grundet styresystemets notorisk ringe sikkerhed. Det drastiske skridt tager Google, blandt andet efter man i januar var udsat for flere kinesiske hacker-angreb. Angrebene gik specifikt efter en sikkerhedsbrist i Microsoft's Internet Explorer, der åbnede op for angreb på de ansattes Windows PC'ere, og dermed Google's netværk. Vi gør ikke mere i Windows, det er på grund af sikkerheden... udtaler en Google ansat. En anden ansat fortæller, at størstedelen af de medarbejdere der skipper Windows, i stedet flytter over på Mac OS X, mens nye ansatte får valget mellem en Mac og en Linux maskine. Der bliver altså ikke oprettet flere Windows baserede arbejdspladser hos Google, mens de eksisterende ændres til Mac OS X og en mindre del til Linux. Kommentér denne artikel...

Lille, stor harddisk til små penge

Seagate-1tb-25tommer-usb.jpgIkke nok med vi tager prisen for dagens mest komplicerede overskrift, vi har også dagens bedste tilbud... Det er ikke tit vi anbefaler produkter fra bestemte forhandlere, men vi syntes alligevel vi ville bringe dette gode tilbud til torvs. Pixmania har nemlig denne 1 TB eksterne USB 2.0 harddisk til kun 1.089 DKK incl. moms. Der findes mange andre diske på en terabyte til billigere penge. Men disse er ofte store 3,5 tommer modeller, med ekstern strømforsyning og så videre. Seagate modellen her er en 2,5 tommer der får strøm fra USB-stikket, og som kun fylder 8,4 X 15,2 X 2,7 cm. (bredde/dybde/højde) og vejer 310 gram. Dermed er det et rigtig godt tilbud, da så små diske tit er ret dyre. Så står du og mangler en god disk til Time Machine backup eller lignende, så tag et kig hos Pixmania her. Kommentér denne artikel...

iPad: En million her, en million der…

ipad-3.pngMandag annoncerede Apple, at man har solgt to millioner iPads på under 60 dage. iPad'ens popularitet er altså uændret, her to måneder efter introduktionen. Apple har solgt en million iPads i hver af de to måneder, hvilket er flot da den ikke har været tilgængelig uden for USA i hele perioden. iPad'en kan lige nu købes i 9 lande, mens 9 mere kommer til i Juli måned. Det ventes at Danmark kommer med på listen, i sidste halvdel af 2010. Kommentér denne artikel...

VMware Fusion 3.1

vmware-fusion3-ikon.jpgVMWare har opdateret deres virtualiserings-software VMWare Fusion, til version 3.1, der ifølge firmaet skulle være 35% hurtigere end Fusion 3.0. Den nye version giver blandt andet bedre ydelse ved OpenGL baseret grafikafvikling, har bedre support for Windows 7 og Vista, udvidet understøttelse for USB enheder via en helt ny EasyConnect feature, samt bedre understøttelse af virtuelle diske på op til 2 TB. Der er også kommet 8-vejs SMP understøttelse samt nye OVF (Open Virtualization Format) værktøjer til. Der er mange flere nyheder og forbedringer, som man kan læse mere om hos VMWare her. Opdateringen er gratis for eksisterende ejere af version 3.0, mens nye kunder kan købe Fusion 3.1 for $79,99 eller ca. 485,00 DKK. Læs mere om emnet, i vores "Virtualisering" kategori her. Kommentér denne artikel...

Windows æraen på vej mod enden?

steve-ballmer-sved-2.jpgBetaNews har en interessant analyse, hvor Joe Wilcox tager nogle af de samme emner op, som vi her på sitet har påpeget længe. Det er klart Microsoft og Windows ikke forsvinder nu og her, men det er også klart for selv de mest hardcore MS-fans, at firmaet stort set er holdt op med at innovere. Tag nu smartphones; Microsoft har gennem mange år snart, forsøgt at tage sit Windows Desktop styresystem, og koge det ned så det passer på en lille enhed med få kræfter. Man har slet ikke skelet til, at et Desktop OS på ingen måde kan "være" på en lille skærm, eller at de features der er brug for i en smartphone, bestemt ikke er de samme som man behøver på en PC. Microsoft kan ikke forstå, hvorfor folk hader Windows Mobile, og hvorfor kunderne på den anden side står i kø for at købe iPhones, Android enheder eller sågar Blackberries. Fælles for disse er, at de ikke startede som Desktop systemer. iPhone OS kører godt nok på fundamentet fra Mac OS X, men brugerinterfacet er helt anderledes og designet fra starten til brug på små enheder. Havde Microsoft haft bare et gran af indsigt, eller forståelse for hvad kunderne vil have - ja blot forstået hvorfor de ikke vil have Windows Mobile - havde de købt Palm og skrottet Windows Mobile. I stedet lod de HP få fingre i Palm og dets WebOS, der havde været et perfekt grundlag for nyskabelse hos Microsoft. Og sådan er det hele vejen for Microsoft. De skaber selv de problemer de senere klager over, og forsøger i stedet at belære og presse deres kunder til at blive på platformen. Både når det kommer til Windows, Win Mobile og stort set alle andre produkter og services Microsoft har i deres portefølje. Og den strategi har andre prøvet før dem, og fejlet alle som en. Skal Microsoft beholde nogle af de kunder, der i stor stil flygter til Apple, iPhone og Mac OS X, skal de først fatte det. Det er der bare ingen tegn på sker foreløbig... Mere hos BetaNews her. Kommentér denne artikel...

Analyse: DR godt på vej med Mac-venligt net-tv, trods Flash

DR NU Web-TVDanmarks Radio har netop re-lanceret deres web-tv, som skifter navn til DR NU. DR NU er i beta-test indtil efteråret, og viser alle DR's kanaler - undtagen DR HD - via det nye website, lige som flere programmer kan ses on-demand, altså når man har lyst. I en pressemeddelelse fortæller DR, at man har lyttet til brugerne og gjort web-tv mere tilgængeligt og nemmere at bruge. Med det mener man blandt andet, at det er blevet lettere for Mac-brugere at se DR's programmer på nettet. Man har valgt at basere DR NU på H.264 standarden, der er et åbent format delvist udviklet af Apple, som vi har omtalt nærmere i dette indlæg. FLASH TRODS ÅBENT FORMAT
DR har valgt at indkapsle H.264 i en Flash container, så DR NU kræver altså Flash på brugerens PC eller Mac, for at kunne ses. Dermed afskærer man iPhone og iPad brugere fra at se web-tv, og set i lyset af disse enheders enorme success, samt den igangværende debat om Flash, virker det måske lidt sært netop at basere sig på denne type container. Man har naturligvis lagt sig fast på dette format, længe før "krigen" brød ud, og Flash formatets mangler blev udpenslet i pressen. Man har derfor været nødt til at fortsætte udviklingen, men da man vidste at iPhones ikke understøttede Flash allerede dengang, kunne man måske forvente at DR vil understøtte disse på anden vis. ...MEN ÅBENT TRODS ALT
Fordelen ved H.264 er nemlig, at det kan indkapsles i alle typer containere, ikke bare Flash. Så man er ikke låst fast, og kan nemt lave en HTML 5 version af DR NU, der kan bruges på iPads og iPhones. Men da H.264 + Flash var langt mere udbredt da man begyndte på projektet hos DR, er det naturligt at det var nemmere at finde eksperter på netop dette område. Så selv om DR ikke kommer ind på emnet som sådan i deres pressemeddelelse, er der vores fornemmelse at man vil benytte HTML 5 og JavaScript, til at lave udgaver af DR NU til platforme der ikke understøtter Flash, netop fordi det er så relativt nemt at gøre det. Det er tredje gang DR omstrukturerer deres net-tv, men første gang man baserer sig på et åbent format som H.264. Dermed vil fremtidige re-designs blive langt lettere. Du kan prøve en beta-version af DR NU (der forventes klar til fuld drift til efteråret) her, hvor du også kan komme med dine kommentarer til DR. Kommentér denne artikel...

Apple mere værd en Microsoft!

aaspl-vs-msft3.jpgSå skete det! Apple er nu officielt mere værd end Microsoft! Onsdag passerede Apple Microsoft, når det kommer til den såkaldte Market Capitalization eller Market Cap. Der er mange måder at gøre et firmas værdi op på, men Market Cap tager et firmas udstedte aktier og ganger med aktiens værdi, og her er Apple altså mere værd end Microsoft. Den historiske begivenhed skete onsdag, da Apples aktier lukkede i kurs $244,05 mens Microsofts aktier lukkede i kurs $25,01. Dermed var Apple pludselig det mest værdifulde tech-firma i USA (og det andet mest værdifulde firma generelt) med en værdi på $222 mia. mod Microsofts $219 mia. Apple har lidt over 900 mio. aktier udstedt, mod Microsofts 8,75 mia. aktier i omløb. Det mest værdifulde firma i USA, er Exxon Mobile med en Market Cap på $278 mia. og dermed er det altså ikke utænkeligt, at Apple kan blive det mest værdifulde firma i USA med tiden. Se Apples og Microsofts aktier gennem det seneste år, efter linket...

APPLE VS. MICROSOFT - 1 ÅRS UDVIKLING

apple-vs-msft-kurser.jpg Kommentér denne artikel...

iPad/iPhone tvinger sites til at overveje Flash

Den manglende Flash-understøttelse på iPad og iPhones, tvinger nu kunder og designere til at overveje deres brug af teknologien. Flere og flere brugere kræver nemlig sites, der fungerer på de populære enheder fra Apple. Og flere og flere kunder kræver sites, der fungerer uden brug af Flash af deres designere. Store sites skrotter helt Flash, til fordel for andre teknologier der kan det samme (så som HTML 5 og JavaScript) men som er mindre krævende og benytter åbne standarder. Fordele som Steve Jobs har fremhævet gang på gang. The Loop har mere om emnet... Kommentér denne artikel...

Flash sløver nyt Android OS

Apple har nu flere "beviser" i kampen mod Flash, denne gang i form af en test lavet på det helt nye Android 2.2 OS. Android 2.2 skulle ellers være præget af hurtigere og mere stabil programafvikling og websurfing, men når man besøger Flash-baserede websites eller kører Flash-baserede Apps, går disse optimeringer tilsyneladende fløjten. Sitet PocketNow har lavet en test med tilhørende video, der tydeligt viser at det sprit-nye Android OS 2.2 går helt i knæ, så snart det behandler Flash-indhold. Man oplever endda advarsler om manglende hukommelse og andre grimme ting, præcist de ting Apple og Steve Jobs har kritiseret Flash for. Links og video efter linket her...

VIDEO



LINKS
MacRumors: Web Browsing Performance on Android 2.2 Hampered by Flash Compatibility PocketNow: Android 2.2 (Froyo) Web Browser Speed Test and Comparison PocketNow: Round 2! Android 2.2 (Froyo) Web Browser Speed Test and Comparison Kommentér denne artikel...

Apple “Geniuses” sagsøger Apple

En gruppe tidligere ansatte i Apple's Retail Stores, de såkaldte Geniuses, sagsøger nu Apple for dårlige arbejdsvilkår. De ansatte, der arbejdede som eksperter i Apple's fysiske butikker, mener ikke de fik de pauser de havde krav på under deres ansættelse. De mener heller ikke Apple kompenserede dem for de manglende pauser, ikke betalte dem det korrekte beløb når de blev kompenseret, og de mener også der var fejl og mangler på deres lønsedler. Søgsmålet omfatter kun de såkaldte Geniuses, der er in-house eksperter i Apple's Retail Stores, der hjælper kunder med problemer, opdateringer, installation og soft- og hardware og lignende. Søgsmålet omfatter kun ansatte i Apple's US-butikker. Kommentér denne artikel...

Bento Student Survival Kit

bento-ikon.jpgTirsdag sendte FileMaker Inc. et gratis Bento 3 Student Survival Kit på gaden, der er en samling gratis templates målrettet studerende. Selv om de forskellige templates nok mest er for amerikanske College studerende, kan der være interessante muligheder for danske ditto også. Mere info, gratis download samt mulighed for at hente en 30-dages prøveversion af Bento 3, hos FileMaker her. Kommentér denne artikel...

Google Chrome ude af beta

google-chrome-logo.jpgGoogle's browser, Chrome, er nu officielt ude af beta-fasen. Google fjernede tirsdag officielt beta-status fra Mac-udgaven af deres browser, og indikerer dermed at de føler den er klar til seriøs brug. Selv bruger vi Chrome ind i mellem, men Safari er stadig vores default browser på alle vores Macs. Chrome har den fordel, at hver tab kører i sin egen process. Dermed kan en enkelt side ikke tage hele browseren med ned. Chrome understøtter nu også HTML 5 fuld ud, og vil du vide mere om nyhederne i Chrome Final har TUAW mere info her. Kommentér denne artikel...

AutoCAD på vej tilbage til Mac’en

Efter 18 år er AutoCAD nu endelig på vej tilbage til Mac platformen. AutoDesk har netop sendt en tidlig beta-version ud til test, hos dets Feedback Community. Måske - forhåbentlig - er dette starten på en trend, der bringer flere CAD, modeling, manufacturing, engineering og rendering-løsninger til Mac platformen. Eksempelvis vil markedet for en Mac-version af SolidWorks være helt enormt, fortæller vores kontakter i miljøet os. Så AutoCAD er virkelig et velkomment gensyn, som vi ser nærmere på (med screenshots) efter linket...

AutoCAD er ikke set på Mac'en siden 1992, hvor Release 12 var den sidste Mac-version AutoDesk sendte på markedet. Dengang var tiderne, og i særdeleshed Mac OS, meget anderledes. Mac OS havde ikke teknologier som preemptive multitasking og beskyttet hukommelse, hvilket resulterede i (meget) ustabil programafvikling. Derfor er der intet at sige til, at mange forlod platformen, til fordel for den - dengang - langt mere stabile Windows verden. Men med AutoCAD under Mac OS X, er der ingen tvivl om at man nu ser Mac'en som ikke bare en stabil, men sikkert mere stabil platform at afvikle krævende applikationer under. AutoDesk har allerede flere Mac-kompatible programmer, blandt andet Maya, der var et af de første højt profilerede programmer der kom til Mac OS X. Så man har erfaringen med Mac-platformen, og har altså valgt at dedikere de nødvendige ressourcer til at bringe kongen af CAD tilbage til Mac'en. Der er ingen tvivl om, at mange firmaer ser Mac OS X som en mere stabilt styresystem, end de fleste andre. Derfor bliver AutoCAD heller ikke de sidste af de store vi får se, det bliver en spændende udvikling at følge. Herunder et par screenshots af AutoCAD Sledgehammer, som Mac-versionen kaldes her i udviklings-fasen - klik for store udgaver! Vi vender tilbage med en mini-test snarrest, og der er links til mere info nederst...

AutoCAD Sledgehammer billede 1

AutoCAD Sledgehammer billede 2
Apple Insider: AutoCAD appears headed back to the Mac MacRumors: AutoCAD Coming Back to Mac, First Beta Screenshots with Gestures, 64-bit Support [Video] Kommentér denne artikel...

Endelig: Bruger-ordbog i iPhone

Ifølge Apple Insider og Gizmodo, bliver der nu endelig en bruger-ordbog indbygget i iPhone OS. Den redigérbare ordbog, er en del af de seneste beta-udgaver af det kommende iPhone OS 4. Dermed er det sikkert, at muligheden for at tilføje, slette og ændre ord i iPhone's ordbog, kommer i den næste udgave af styresystemet her til sommer. Mere hos Apple Insider her... Kommentér denne artikel...
Side 1 af 14 1 2 3 >  Last ›


Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 31913 gange, der blev brugt 104 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.8516 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 05. Jan, 2012 kl. 13:10. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo