27-tommer iMacs shipper igen

nye-imacs-okt2009.pngFlere Gizmodo-læsere rapporterer nu, at Apple igen er begyndt at shippe 27-tommer iMacs. Den populære maskine har været plaget af problemer med skærmene, der har skabt leveringsproblemer for Apple. Disse skulle nu være løst, og maskinerne er igen på vej ud til kunderne. Der har ikke været rapporter om danske kunder, som har haft problemer, men kender du til tilfælde, hører vi gerne om det. Kommentér denne artikel...

UK: Apple betaler for fejlramte iMacs

nye-imacs-okt2009.pngIfølge en Apple forhandler i England, der har talt med Gizmodo, betaler Apple nu kunder, der er plagede af fejl i de nye 27-tommer iMacs skærme. Ifølge forhandleren tilbyder Apple kunderne alle pengene tilbage, plus 15% oven i. Dette meget utraditionelle skridt, skulle være taget fordi Apple har problemer med at skaffe reservedele til at reparere maskinerne, og fordi der allerede står 200 maskiner i kø for at blive repareret. Det har ikke været muligt at få bekræftet, om dette er isolerede tilfælde, eller om det er en generel strategi fra Apples side. Men da Apple aldrig tidligere har taget skridt som disse, er det formegentlig enkeltstående tilfælde. Vi følger op på sagen, når der kommer flere informationer. Kommentér denne artikel...

iPad på CNN

cnn-lille.pngApples nye iPad har skabt store overskrifter, både her hjemme hvor både TV2 og DR dækkede nyheden meget, men bestemt også i udlandet. CNN har en hel side med indslag omkring iPad, hvor blandt andet Jacqui Cheng fra Ars Technica fortalte om de nye perspektiver iPad åbner op for, med hensyn til aviser, nyheder og bøger i digital form Mere hos CNN her. Kommentér denne artikel...

Job: Apple Danmark søger studenter-medhjælper

Jeg så lige en annonce fra Apple, der søger en studenter-medhjælper til et større projekt her i Danmark, og tænkte det måske kunne have interesse for nogle af vores læsere. Mere info efter linket...

Jobannoncen er som følger, eller du kan læse den hos Apple Danmark her. Kan du sælge Mac? I forbindelse med et større projekt har Apple brug for 1 studentermedhjælper i Århus, der i løbet af de næste måneder kan deltage i demodage hos nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige institutioner. Det er ikke et krav, at du har erfaring med produktdemonstrationer, men du skal have et solidt kendskab til Apples produkter og være godt hjemme i Mac OS X, iLife og iWork. Derudover skal du være udadvendt, imødekommende og ikke mindst være super engageret samt i stand til at fortælle enthusiastisk om Mac og alle de fordele, der er forbundet med at være Mac-bruger. De kunder, du møder vil næsten alle være helt nye til Mac, så det er vigtigt, at du kan sætte dig i kundens sted, imponere og begejstre ved at vise de geniale faciliteter i Apples software- og hardware produkter. En del af dit arbejde vil foregå alene ude hos kunder, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har en stærk motivation. Dine arbejdstider vil være meget varierede og vil ofte ligge i dagtimerne, så det er vigtigt at du er fleksibel og kan rykke ud med kort varsel. Det er endvidere vigtigt, at du kan starte med det samme. Apple kan tilbyde en god løn på en særdeles attraktiv arbejdsplads med gode og engagerede kolleger. Ansøgere, der er bosiddende i Århus eller i nærheden af Århus, vil blive foretrukket. Er du interesseret, så send en ansøgning allerede i dag til Joan Rømer, romer_j@euro.apple.com Start: Omgående Apple
Nørrevoldgade 11, 2.sal
1358 København K
Tlf.: 3342 2200 Kommentér denne artikel...

Apples historie - The Good, The Bad & The Ugly :)

rd-magazine2.png Hvis du interesserer dig for Apples historie, er der et site der skiller sig ud, og som man kan bruge time efter time på at læse, nemlig Roughly Drafted. Sitet fortæller historier fra både Apples og andre tech-firmaers begyndelse, og frem til i dag. Om teknologierne der har været med til at skabe det Apple vi kender i dag, og de mange der aldrig nåede videre end Apples Research & Development afdeling. Der er historier om Microsoft, Dell og alle de andre, og om deres sjove, underlige, fantastiske og lidet flatterende historier og produkter, og alle er de skrevet af folk der selv har oplevet dem, eller personligt kender de involverede. Og det er netop derfor sitet er så interessant, for det samler alle disse fantastiske historier og produkter ét sted, fortalt af dem der ved noget om det. Så pas på med at klikke dig videre til sitet, med mindre du har god tid - du bliver helt sikkert fanget af de mange underlige produkter, man engang troede var den næste iPhone, eller af de mange historier om top-chefer, der opfører sig alt andet end "chef-agtige" - Nu er du advaret :) Kommentér denne artikel...

Link: Historien bag multitouch teknologien

newtons-lille.pngAppleInsider har en interessant artikel, der fortæller historien bag den såkaldte "Multitouch teknologi", der er den teknologi der blandt andet ligger bag iPhones finger-betjening, og som forventes at komme til at ligge til grund for den kommende Tablet-Mac. I 2005 købte Apple firmaet FingerWorks, men Apple arbejdede på alternative input-metoder helt tilbage i 1993 da de introducerede Newton PDA'en. Og research i alternative input-metoder har fundet sted helt tilbage i 1982, hvor Nimish Mehta fra Universitetet i Toronto undersøgte mulighederne for at bruge et kamera til at opfange en brugers fingerbevægelser, og overføre dem til betjeningen af en computer. Det er interessant læsning, som du kan finde her :) Kommentér denne artikel...

27-tommer iMacs forsinkede med 3 uger

nye-imacs-okt2009.png Apple har igen leveringsproblemer med deres seneste kanon-success, den nye 27" iMac, der blev lanceret i oktober 2009. I december 2009 måtte Apple skubbe leveringer af 27" modellen tilbage med to uger, på grund af problemer med skærmene i de nye maskiner. Apple lavede hurtigt en firmware-opdatering, der skulle rette disse problemer, selv om nogle brugere stadig rapporterede om problemer. Disse skulle dog nu være rettede, og det lader til det simpelthen er på grund af den enorme popularitet de nye maskiner har, at Apple har måttet sætte leveringstiden tilbage til tre uger. 21.5" iMacs var de bedst sælgende desktop maskiner i oktober 2009 i USA, mens 27" modellen var den tredje bedst sælgende maskine. Ydermere var den mindste MacBook Pro den bedst sælgende notebook i USA i oktober - faktisk indtog Apple en første, en ottende, en niende og en tiendeplads på listen i oktober, hvilket må siges at være ret flot! Du kan deltage i diskussionen omkring denne nyhed, på forummerne her. Kommentér denne artikel...
Side 4 af 4‹ First  < 2 3 4


Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 36670 gange, der blev brugt 95 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.2040 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 05. Jan, 2012 kl. 13:10. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo