Problemer med at opdatere AirPort Firmware?

airport-logo-medium.jpgHar du, som vi har haft gennem længere tid, problemer med at opdatere din AirPort basestation til seneste Firmware? Hvis ja, har vi nu endelig taget os sammen, til at finde en løsning på det. Vores AirPort smed os nemlig af et par gange i døgnet, og måtte genstartes før vi kunne komme på igen. Derfor er det naturlige skridt, at opdatere AirPort'ens Firmware, og se om det løser problemet. Og det skulle man jo tro var en smal sag, det var det bare ikke, skulle det vise sig. Har du lignende problemer, så læs med efter linket...

For når vi prøvede at opdatere Firmware i vores AirPort, ved at starte AirPort-værktøj fra mappen Hjælpeprogrammer, og vælge menuemnet Airport-værktøj > Søg efter opdateringer... fik vi følgende fejl: AirPort-fejl.jpgVi prøvede mange ting, før vi fandt et svar på Apple's support-sider her. Svaret er fra 2008, og man skulle tro Apple havde fået rettet fejlen siden da, men det er altså ikke tilfældet. Løsningen er, at man logger på med en anden bruger, og opdaterer AirPort via denne. Har man ikke flere brugere på sin Mac, er det letteste at gå til Systemindstillinger > Konti og slå gæstekontoen til. Se evt. et screenshot, der viser hvordan her. Nu kan man vælge Log ud... fra Apple-menuen, og logge på med gæstekontoen. Har du dit log-on indstillet sådan, at du skal taste et brugernavn, i stedet for at vælge en bruger fra en liste, når du logger på, skriver du Guest som brugernavn og lader password-feltet være tomt. Når du er logget på med gæstekontoen, går du igen til AirPort-værktøj i Hjælpeprogrammer og vælger Søg efter opdateringer... Nu kan du opdatere Firmware i din AirPort, og logge tilbage med din normale bruger, og slå gæstekontoen fra igen (det kan være en sikkerheds-risiko, at lade den være slået til). I tråden på Apple's support-fora, tales der om at man kan slette filer i mappen Application Support, og få det til at virke på denne måde. Det kunne vi dog ikke få til at virke, så vi anbefaler du prøver vores metode her, især hvis du ikke er glad for at slette mapper dybt i systemet hjerte. Vi holder øje med, om denne fejl bliver rettet i en senere opdatering, og vender tilbage hvis vi finder ud af mere. Har du yderligere info, er du også meget velkommen til at skrive en kommentar eller poste i vores forummer! Kommentér denne artikel...

Apple Insider anmelder den nye MacBook Pro

april2010-nye-macbook-pro.jpgApple Insider har testet de nye MacBook Pro maskiner, og kommer igennem tre sider godt omkring alle de nye features. Sitet er imponerede af de nye maskiner, og finder kun små områder, der kunne være bedre. Apple Insider ender med at give de nye maskiner karakteren 4 ud af 5. Apple Insider: Review: Apple's early 2010 MacBook Pros Læs eventuelt også Macworld's anmeldelse af de nye MacBook Pro'er. Kommentér denne artikel...

iPad Camera Adapter understøtter andre USB-enheder

ipad-kamera-commention-kit-lille.jpgApple's Camera Adapter Kit til iPad'en, kan ikke blot bruges til at importere fotos fra digitalkameraer, har flere sites fundet ud af. TidBITS har blandt andet opdaget, at USB-adapteren kan bruges til at tilslutte hovedtelefoner, headsets eller mikrofoner, så længe de er baserede på USB standarden. Dermed er det muligt at lytte til musik, eller tale via Skype og iChat, med andre headsets end Apple's egne hovedtelefoner med mikrofon. Kvaliteten er ifølge TidBITS fantastisk. The Unofficial Apple Weblog, TUAW, har fundet ud af, at kamera-adapteren også kan bruges til at tilslutte USB-baserede keyboards, og at man dermed kan bruge andre keyboard løsninger end Apple's egen. Kommentér denne artikel...

Macworld anmelder den nye MacBook Pro 15”

april2010-nye-macbook-pro.jpgMacworld har anmeldt de nye 15-tommer MacBook Pro maskiner, og er meget begejstrede. Der er ikke meget at klage over, ved de nye 15-tommer MacBook Pro'er. Man får man bedre performance og bedre batteritid til stort set samme pris som den gamle model. De $100 mere den nye Low-End model koster, virker som en specielt god handel, da man får "discrete graphics", større harddisk og den nye 2,4 GHz Core i5 processor konkluderer Macworld. Læs hele testen hos Macworld.com her. Kommentér denne artikel...

Apple holder stævnemøder med AMD, nyt partnerskab på vej?

Chefer og ingeniører fra Advanced Micro Devices, bedre kendt som AMD, er set flere gange i Apples hovedkvarter i Cupertino, Califonien. AMD laver Intel-kompatible processorer, der typisk er billigere end Intels. AMD ejer også Nvidia, der leverer grafikkort til mange af Apples notebooks. Det er derfor nærliggende for Apple, at undersøge mulighederne for at køre Mac OS X under AMD's chips, da man så har fordelen ved flere leverandører, lavere priser, stærk integration med grafikkortet, samt en hastighed der i mange tilfælde snildt kan hamle op med Intels CPU'er. Det er også muligt at AMD vil lave specielle chips efter Apple's egne designs, noget Intel nok ikke er så nemme at få til. Faktisk kan Mac OS X allerede køre på PC'ere med AMD CPU'er. En sådan maskine betegnes som en Hackintosh, og er en almindelig Windows PC, hvor man via nogle omveje, kan installere Mac OS X. Apple tillader ikke dette i sine licensbetingelser, men det siger lidt om hvor nemt det vil være for Apple, at bringe AMD ind i varmen. Det giver i hvert fald god mening at undersøge mulighederne. Mere hos AppleInsider her. Kommentér denne artikel...

Macworld tester den nye 15” MacBook Pro: 23% hurtigere

macworld-logo.jpgMacworld har testet hastigheden af den nye 15-tommer MacBook Pro, og resultatet er slående. Den testede maskine er den mindste af 15-tommer modellerne, og selv denne maskine - med en 2.40 GHz processor mod 2.53 GHZ i den gamle - er 23% hurtigere end den model, den erstatter. Dette skyldes den helt nye Intel Core i5 processor, og dennes Hyper-Threading og Turbo Boost teknologier, som vi gik i dybden med den anden dag. Mere hos Macworld her. Kommentér denne artikel...

Nye MacBook Pro lanceret, op til 50% hurtigere

nye-macbook-pros-2010-04-flipped.jpgTirsdag introducerede Apple en ny generation MacBook Pro laptops, med Intel's nye Core i7, Core i5 og Core 2 Duo processorer, og ny graphics switching teknologi. Den nye 13-tommer MacBook Pro har enten en 2.40 GHz eller 2.66 GHz Core 2 Duo processor, og et helt nyt NVIDIA GeForce 320M grafikkort. De nye 15 og 17-tommer MacBook Pro maskiner, har enten en Intel Core i5 eller Core i7, der er Intels helt nye mobile processorer, med op til 50% bedre ydelse end de tidligere modeller. 15 og 17-tommer maskinerne har NVIDIA's nye GeForce 330M grafikkort, med 48 processor-kerner, der giver op til 80% hurtigere grafik end den tidligere MacBook Pro. Maskinerne har også en helt ny Graphics Switching teknologi, der automatisk skifter mellem de to indbyggede grafikkort, alt efter behovet for ydelse og batteritid, samt Turbo Boost der kan øge processorhastigheden til 3.33 GHz ved krævende opgaver. Alle maskiner kan købe nu, også i danmark. Vi ser nærmere på de nye maskiner her...

GRAFIK
Maskinerne har både et NVIDIA GeForce GT 330M grafikkort til krævende opgaver og spil, samt et Intel HD Graphics kort til mindre krævende brug, der giver øget batteritid. Med 48 processor-kerner, er det helt nye NVIDIA GeForce 320M/330M, det hurtigste grafikkort på markedet, og sammen med Intel HD Graphics-kortet i 15 og 17-tommer modellerne, giver det mulighed for at optimere ydelse og batteritid helt som man ønsker det. GeForce 320M findes kun i 13-tommer modellerne, mens storebror 330M er at finde i de øvrige konfigurationer. 330M er op til dobbelt så hurtigt, som 320M. NVIDIA har lavet 320M udelukkende til Apple, mens 330M vil være at finde i konkurrerende laptops snart. Den nye Graphics Switching teknologi, sammen med øvrige optimeringer, skulle give maskinerne op til tre timers længere batteritid. Den forrige generation af MacBook Pro maskinerne, havde også to grafikkort, men her skal man logge ud og ind igen, for at skifte mellem dem. Dette klarer systemet nu for en on-the-fly, eller man kan selv bestemme forholdet mellem ydelse og batteritid, og skiftet mellem grafikkortene kan ske, uden man skal logge ud foretage sig andet. Det nye NVIDIA GeForce 320M og 330M, er de hurtigste integrerede grafikkort på markedet lige nu, og med deres 48 kerner er performance helt i top, især andet når det kommer til video- og billed-redigering og krævende spil. Alle MacBook Pro maskinerne, har LED-skærme med op til 1920 x 1200 opløsning i 17-tommer modellen. En meget interessant ting er, at man kan opgradere 15-tommer modellen fra et 1440 x 900 til et 1680 x 1050 Hi-Res display. Dermed får man en super-lækker opløsning, i en meget kompakt maskine. En rigtig god idé fra Apples side. PERFORMANCE
De nye 15 og 17-tommer MacBook Pro maskiner, er op til 50% hurtigere end forgængerne. Core i5 og Core i7 processorerne er lavet med Intels nye 32 nanometer teknologi, og integrerer memory-controller og Level 3 Cachen direkte på chippen, hvilket giver hurtigere tilgang til systemet hukommelse. Processorerne har også Intels Hyper Threading teknologi, der forbedrer data-gennemstrømingen, eller Data Throughput, ved at skabe virtuelle processor-kerner når der er behov for dem. Turbo Boost teknologien optimerer performance mellem de to processor-kerner, og kan tvinge begge kerner til at køre med op til 3.06 HGz, eller en enkelt kerne til at køre med 3.33 GHz, når behovet opstår ved intensiv databehandling. Dette betyder at man får fordelene ved den hurtigere databehandling, når der er behov for den, men man slipper for det øgede strømforbrug og deraf følgende varmeudvikling, som ville opstå hvis kernerne kørte med den højeste hastighed hele tiden. Dette betyder også, at Intel kan lave kernerne med 32 nanometer teknologien, i stedet for at udvikle endnu mindre teknologier, da kernerne ikke kører for "fuld damp" hele tiden. Man får kort sagt det bedste af begge verdener, uden det koster for meget, både når man taler penge, og når man taler strømforbrug og varme. Alle de nye maskiner kommer i øvrigt med 4 GB RAM som standard, der kan opgraderes til maksimalt 8 GB RAM. nye-macbook-pros-2-2010-04.jpg PRISER & KONFIGRATIONER
13-tommer modellen kommer i to konfigurationer. Modellen med 2.40 GHz Core 2 Duo processor, det nye NVIDIA GeForce 320M grafikkort, 4 GB RAM, en 250 GB harddisk, SD kortlæser og 10 timers batteritid koster 8.999 DKK. Modellen med 2.66 GHz Core 2 Duo processor, det nye NVIDIA GeForce 320M grafikkort, 4 GB RAM, en 320 GB harddisk, SD kortlæser og 10 timers batteritid koster 11.299 DKK. 15 og 17-tommer modellerne kommer med de helt nye Intel Core i5 og Core i7 processorer, med hastigheder fra 2.40 GHz til 2.66 GHz, der med en særlig Turbo Boost funktion kan forøges til 3.33 GHz ved krævende opgaver, men mere om det senere. 15-tommer modellen med 2.40 GHz Core i5 processor, et NVIDIA GeForce GT 330M med 256 MB RAM samt et Intel HD Graphics kort, 4 GB RAM, en 320 GB harddisk, SD kortlæser og 8-9 timers batteritid koster 13.799 DKK. 15-tommer modellen med 2.53 GHz Core i5 processor, et NVIDIA GeForce GT 330M med 256 MB RAM samt et Intel HD Graphics kort, 4 GB RAM, en 500 GB harddisk, SD kortlæser og 8-9 timers batteritid koster 14.999 DKK. 15-tommer modellen med 2.66 GHz Core i7 processor, et NVIDIA GeForce GT 330M med 512 MB RAM samt et Intel HD Graphics kort, 4 GB RAM, en 500 GB harddisk, SD kortlæser og 8-9 timers batteritid koster 16.499 DKK. 17-tommer modellen med 2.53 GHz Core i5 processor, et NVIDIA GeForce GT 330M med 512 MB RAM samt et Intel HD Graphics kort, 4 GB RAM, en 500 GB harddisk, ExpressCard/34 slot og 8-9 timers batteritid koster 17.499 DKK. Bemærk at 17-tommer modellen altså lige nu ikke kan leveres med Core i7 processor! Dette var også tilfældet sidste gang Apple lancerede MacBook Pro maskiner, hvor man heller ikke med det samme kunne levere 17-tommer modellen med den hurtigste processor. Det ventes dog at blive muligt at købe maskinen med Core i7 om relativt kort tid. Man kan også tilvælge såkaldte Solid State Drives, hvilket er harddiske uden bevægelige dele, men udelukkende lavet af RAM, så at sige. Denne type diske er hurtigere end traditionelle harddiske, men koster også derefter. Apple skal have 1.460 DKK for en 128 GB Solid State disk, 4.745 DKK for en 256 GB og 9.490 for en 512 GB disk ... pyhh! Det kan dog gøre billigere, hvis man selv køber en SD Disk og sætter i maskinen. Det samme med RAM, hvor Apple også tager overpris i forhold til priserne hos andre forhandlere. Men man slipper naturligvis for selv at rode, med at skifte delene og samle maskinen igen, man skal bare være klar over, at Apple tager sig betalt det. Sidst Apple opdaterede MacBook Pro linjen, var ved WWDC i juni 2009. Kommentér denne artikel...

Apple på vej med HDMI-tilslutninger på Macs

Ifølge AppleInsider, kommer Apple snart med maskiner, der har indbygget HDMI-stik, hvilket ville gøre det utrolig nemt at tilslutte dem direkte til en fladskærm. Her på Dansk Apple Forum, er vi selv i gang med at lave et media-center ud af en MacMini, og skal i den forbindelse bruge et DVI til HDMI konverterings-kabel. Dette er ikke noget problem, men da DVI ikke overfører lyd, skal vi have to kabler til vores receiver, i stedet for et enkelt, som vi kunne nøjes med, hvis vores mini havde HDMI. Rigtig mange bruger Mac mini som media-center, især nu da det er svært (læs; umuligt) at få harddisk-recordere, der understøtter MPEG-4, som de nye digitale TV-signaler bruger. Vi vender tilbage med en artikel-serie omkring vores media-center projekt, men det er godt at se, at Apple har set trend'en og nu gør det endnu nemmere at tilslutte sin mini til et TV. Mange PC'ere har allerede HDMI-udgang, og da en Mac er et oplagt media-center, bliver det godt at have HDMI muligheden direkte understøttet af maskinen. Mere hos AppleInsider her. Kommentér denne artikel...
Side 2 af 2 < 1 2


Kort nyt

23 HTML-5 værktøjer

Designmodo har her samlet 23 værktøjer, der kan lette arbejdet med HTML-5 sites...


$400 rabat på PlayBook

RIM's forfejlede tablet PlayBook, der blev lanceret uden noget så elementært som en e-mail klient, sælges nu med et kæmpe pris-klip på 400 dollars - tydeligvis for at få lagerbeholdningen prakket på intetanende købere...


EESnippets - kodestumper til ExpressionEngine

EESnippets er et nyt site, hvor ExpressionEngine udviklere deler små kodestumper og tips & tricks, som andre kan have glæde af...


Årets tech-fejltagelser

CNN har samlet årets forfejlede teknologi-produkter, og tablets får en hård medfart, undtagen Apple's iPad. De øvrige tiltag fra RIM, HP og Android-baserede tablets solgte nemlig slet ikke som forventet, HP's og RIM's blev endda taget af markedet igen...


Apple’s fødsel sælges for $1.6 mio

Den kontrakt, der i 1976 gjorde Apple Computers til et rigtigt firma, er nu solgt på auktion for $1.6 mio. Klik og se et billede af det historiske dokument...


Talent betaler sig

Jan-Michael Cart, der har postet mange koncepter og idéer til at forbedre blandt andet iOS, er nu blevet ansat som elev hos Apple. Jan-Michael er kommet med mange gode tips og idéer til hvordan Apple kunne gøre iOS bedre, og det har tydeligvis fået Apple's øjne op for hans talent. Tillykke med jobbet!


Et fantastisk foto

Ind i mellem ser man et foto, som man ikke kan lade være med at være misundelig over man ikke selv tog. Dette er et af dem, og der skulle ikke være brugt filtre eller andre fix-faxerier siger fotografen...


Sony NEX-C3 anmeldelse

Kameraer med udskiftelige objektiver, men uden spejlrefleks-søgere, er blevet populære det seneste år. Sony er kommet sent med på vognen, men som Elektronista's test viser, har de brugt tiden godt...


Flere korte nyheder...

© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 36669 gange, der blev brugt 96 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.2290 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 05. Jan, 2012 kl. 13:10. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).

OS X Server Logo