US Veteran Affairs vælger iPads & iPhones
Offentlige og militære institutioner i USA vælger i stor stil Apple produkter, mens de i lige så stor stil skrotter RIM's Blackberries...Læs hele artiklen...
Apple har nu officielt lanceret den nye MacBook, der blev lækket billeder og info om på nettet for et par dage siden.
Den nye MacBook linje bliver hurtigere og får bedre batteritid, mens prisen forbliver den samme; $999.- eller DKK 7.799.-
Processoren er en 2.4GHz Intel Core 2 Duo processorer og man får 2 GB RAM. Harddisken er på 250 GB, og grafik varetages nu af et NVIDIA GeForce 320M kort. Man kan vælge mere RAM og større harddisk på Apple Store, hvis man ønsker det.
Kommentér denne artikel...
Macworld har anmeldt den nye 17-tommer MacBook Pro, og er som med lillebror 15-tommer modellen, meget begejstrede.
Det eneste ankepunkt er sådan set, at den er større og tungere end de andre modeller ... men det formoder vi, at Macworld havde forventet af en ... ja, større og tungere maskine...
Mere hos Macworld her...
Kommentér denne artikel...
TV Stationen WFXL-TV i Albany, Georgia, har skiftet nyheds-værternes papir-manuskripter ud med iPads, og sparer dermed $24.000 om året i papir, toner og reparationer.
I stedet forbereder producerne manuskripterne som de plejer, men printer dem direkte til en PDF-fil, i stedet for på papir. Manuskripterne mailes derefter direkte til værternes nye iPads, hvor man bruger programmet iAnnotate ($7) til at vise manuskriptet.
Ud over at spare papir, fremhæver stationens nyheds-chef, Terry Graham, flere andre fordele ved iPad'en. Eksempelvis har værterne nu direkte adgang til nyheder og websites mens man sender live, hvilket giver en mere dynamisk og up-to-date måde at formidle nyhederne på.
Graham ser det også som en fordel, at iPad'en netop ikke er en laptop eller en konventionel PC. iPad'en kan netop de ting man har behov for, og er lynhurtig at betjene, så fejl ikke så nemt opstår. I stedet for at bladre rundt i papirer, kan værterne blot swipe mellem de enkelte sider, og bruge søgefunktionen hvis de mister overblikket.
Prisen var endnu en fordel, da iPad'en var så billig, at man ikke tænkte længe over at skrotte papir-dyngerne. Værterne har med det samme taget iPad'en til sig, og kan ikke forestille sig at gå tilbage til papir.
Til sidst fremhæver Graham den åbne arkitektur, hvor de med Apple's SDK selv kan kode nye programmer og løsninger, i takt med de får brug for dem.
Vi tror personligt dette bliver en løsning, vi kommer til at se mange steder, og i mange TV-programmer, og det bliver spændende at se hvilke innovative software løsninger der kommer, specielt rettet broadcast branchen. Læs resten af interviewet med WFXL-TV, hos Poynter.org her.
Billedet viser, hvor meget papir denne løsning sparer på en enkelt dag.
Kommentér denne artikel...
Har du, som vi har haft gennem længere tid, problemer med at opdatere din AirPort basestation til seneste Firmware?
Hvis ja, har vi nu endelig taget os sammen, til at finde en løsning på det. Vores AirPort smed os nemlig af et par gange i døgnet, og måtte genstartes før vi kunne komme på igen. Derfor er det naturlige skridt, at opdatere AirPort'ens Firmware, og se om det løser problemet.
Og det skulle man jo tro var en smal sag, det var det bare ikke, skulle det vise sig. Har du lignende problemer, så læs med efter linket...
Vi prøvede mange ting, før vi fandt et svar på Apple's support-sider her.
Svaret er fra 2008, og man skulle tro Apple havde fået rettet fejlen siden da, men det er altså ikke tilfældet.
Løsningen er, at man logger på med en anden bruger, og opdaterer AirPort via denne.
Har man ikke flere brugere på sin Mac, er det letteste at gå til Systemindstillinger > Konti og slå gæstekontoen til. Se evt. et screenshot, der viser hvordan her.
Nu kan man vælge Log ud... fra Apple-menuen, og logge på med gæstekontoen. Har du dit log-on indstillet sådan, at du skal taste et brugernavn, i stedet for at vælge en bruger fra en liste, når du logger på, skriver du Guest som brugernavn og lader password-feltet være tomt.
Når du er logget på med gæstekontoen, går du igen til AirPort-værktøj i Hjælpeprogrammer og vælger Søg efter opdateringer...
Nu kan du opdatere Firmware i din AirPort, og logge tilbage med din normale bruger, og slå gæstekontoen fra igen (det kan være en sikkerheds-risiko, at lade den være slået til).
I tråden på Apple's support-fora, tales der om at man kan slette filer i mappen Application Support, og få det til at virke på denne måde. Det kunne vi dog ikke få til at virke, så vi anbefaler du prøver vores metode her, især hvis du ikke er glad for at slette mapper dybt i systemet hjerte.
Vi holder øje med, om denne fejl bliver rettet i en senere opdatering, og vender tilbage hvis vi finder ud af mere. Har du yderligere info, er du også meget velkommen til at skrive en kommentar eller poste i vores forummer!
Kommentér denne artikel...
Apple Insider har testet de nye MacBook Pro maskiner, og kommer igennem tre sider godt omkring alle de nye features.
Sitet er imponerede af de nye maskiner, og finder kun små områder, der kunne være bedre. Apple Insider ender med at give de nye maskiner karakteren 4 ud af 5.
Apple Insider: Review: Apple's early 2010 MacBook Pros
Læs eventuelt også Macworld's anmeldelse af de nye MacBook Pro'er.
Kommentér denne artikel...
© 2012 Thomas.Boelskifte.dk | ExpressionEngine & Nyt fra nørdernes univers. Sitet kører på en Mac Mini med Mac OS X Snow Leopard Server. Sitet er lavet i ExpressionEngine version 2.3.1, build 20111017. Siden her er vist 31889 gange, der blev brugt 112 database-opslag på at generere den, hvilket tog 0.4393 sekunder. Sidens kode er sidst redigeret den 05. Jan, 2012 kl. 13:10. Har du ris, ros eller spørgsmål, så tøv ikke med at .(JavaScript must be enabled to view this email address).