Jon Steward og holdet bag TV-hittet The Daily Show - der er et humoristisk kig på dagens nyheder - har haft kløerne i iOS og dets mulighed for "In-App Purchases", altså at man kan købe sig til yderligere funktioner direkte inde fra eksempelvis et spil.
Noget der har kostet flere forældre mange penge, når ungerne har købt opgraderinger til deres ellers gratis spil. Men nu svarer en udvikler igen på kritikken, med et kig bag The Daily Show og dets metoder til at skaffe sig interviews...
Torsdag annoncerede Apple endnu et par rekorder; 15 miliarder Apps er blevet downloadet fra App Store, og man har udbetalt $2,5 miliarder i profit til App-udviklere.
Lidt flere facts om App Store...
Da norske Opera Software for tre uger siden, sendte en iPhone/iPod Touch/iPad version af deres mobile browser, Opera Mini, til godkendelse hos Apple i håbet om at få den lagt på App Store, blev det af mange mødt med skepsis.
Apple har før afvist programmer, der duplikerer features der allerede findes på iPhone, hvilket har gjort det umuligt for blandt andet e-mail klienter at blive godkendt til distribution via App Store.
Men i går mandag, godkendte Apple altså Opera Mini, der nu er klar til download på App Store. Vi ser nærmere på den lille norske browser her... Opera Mini kan hentes på App Store, til både iPhone/iPod Touch og til iPad, og er gratis og uden reklamer.
Browseren bruger ikke Apples indbyggede WebKit Rendring Engine, der ellers normalt står for al HTML visning i Mac OS X og på iPhone/iPod Touch/iPad. I stedet bruger man særlige Proxy-servere til at formattere websiderne, før de vises af Opera Mini. Disse servere kan komprimere en webside, til op til 90% af dens oprindelig størrelse, og dermed er Opera Mini utrolig effektiv og hurtig, selv på små enheder som mobiltelefoner.
Samme teknologi bruges i iPhone udgaven - du kan læse mere om teknikken bag herunder - og gør at websider kan vises op til 6 gange hurtigere, end med Safari på iPhone. Og det endda når man benytter 3G dataforbindelser, og altså ikke med Wi-Fi hastigheder.
Dermed kan Opera Mini spare en penge, hvis man ofte browser uden at være i nærheden af et trådløst netværk.
TEKNIKKEN BAG OPERA MINI
Opera Mini har altid været en super god browser til mobiltelefoner, hvilket især skyldes to ting.
For det første viser browseren websites meget bedre, end de indbyggede browsere i mobiltelefoner kan det. Opera har brugt mange ressourcer, på at optimere visningen af HTML på små skærme, og det ses. Når de indbyggede browsere fra eksempelvis Nokia og Sony Ericsson så tilmed er håbløse, har Opera Mini været en revolution på mobiltelefoner igennem mange år.
For det andet er Opera Mini ikke en browser i egentlig forstand. Den bruger som nævnt specielle Proxy-servere rundt omkring i verden, der komprimerer og re-formatterer websider, før de sendes til mobiltelefonen. Når man slår en webside op med Opera Mini, sendes en krypteret forespørgsel til den nærmeste af disse servere, der så henter siden, komprimerer og formatterer den, så den passer 100% til den enhed Opera Mini kører på, krypterer den og sender den så videre til Opera Mini på den mobile enhed.
Dermed slipper Opera Mini for at klare den mest krævende databehandling selv, og browseren virker derfor utrolig hurtig på selv små mobile enheder. Hvilket sikkert også er grunden til, at Opera Mini har kunnet være så meget bedre end de indbyggede browsere igennem så mange år.
At Opera Mini er en Server-Side App og ikke en Client-Side App, og at HTML og JavaScript kode håndteres af en server og ikke af browseren selv, er også grunden til, at Opera Mini er blevet godkendt af Apple.
Mere om Opera Mini på Opera.com her.
Herunder en video, der viser Opera Mini på iPhoneKommentér denne artikel...