Signe Symbian Applikationer (SIS-filer) - En guide der er til at forstå!

Den følgende guide er skrevet, for at hjælpe mine venner på MobilDebat.dk, og kan for "ikke mobil-nørder" virke som det rene volapyk :-)

Har du IKKE behov for at vide hvordan man "signer" Symbian applikationer, til brug på din mobil-telefon, så lad blot være med at klikke Læs mere... da dette udelukkende er brugbart, for folk der finder det at signe u-signede applikationer svært og indviklet.

Har du derimod behov for det, og har du svært ved at forstå processen og finder den unødigt langhåret. Og har du - som jeg også har haft - svært ved at finde en guide der er til at forså, så læs med. Jeg har her forsøgt at skrive en guide der er til at forstå, og til at gå til for "almindelig mennesker" og jeg håber mine venner på
MobilDebat.dk, der har taget så godt i mod mig efter jeg for nyligt meldte mig til, får glæde af denne guide.

Har du ris, ros, spørgsmål eller tilføjelser, eller finder du fejl, så smid en kommentar så retter jeg det med det samme!


OBS: Du kan læse med i diskussionen af denne guide, samt læse om andre (og måske nemmere?) måder at signe Symbian applikationer på, i denne tråd på MobilDebat.dk's Symbian-forum. Guiden her, er den mere "officielle" måde at gøre det på, men som du kan læse er der altså også andre måder, der måske er nemmere? Det er op til en selv hvilken måde man foretrækker, så tag et kig :)

ELLER: Føler du slet ikke du magter eller gider bøvle med alt dette, er du også mere end velkommen til at sende mig en mail med dit IMEI-nummer. Så sender jeg den personlige .CER-fil retur til dig, der er genereret ud fra dit IMEI-nummer, og så henter du bare .KEY-filen fra punkt 6 herunder, samt SignSIS-programmet fra punkt 13 og følger så ellers guiden fra og med punkt 15, så kan du signe alle de SIS-filer du vil :-)

Du finder min mail-adresse i "Mail mig" linket nederst på siden, eller du kan bruge kontakt-formularen som du finder i menulinjen øverst.


Here we go ...
SymbianSigned - En guide der er til at forstå!

© Thomas Boelskifte 2008

Processen med at signe SIS-filer (Symbian Applikationer) er en lidt indviklet arbejdsgang, i hvert fald de første gange man gør det. Det hele går ud på, at man knytter en digital underskrift, til den applikation (.SIS-fil) man ønsker at installere på sin telefon. På den måde er man sikker på, at de programmer man installerer er "godkendte"og ikke indeholder farlig kode. Alt i alt en god ting, men desværre gør det også tingene meget indviklede.

Er man en stor udvikler, sender man sine applikationer til SymbianSigned, der så gennemgår dem og godkender dem, og derefter udsteder et certifikat som man kan "underskrive" sine .SIS-filer med, inden man lægger programmerne ud på sin web-butik.

Er man amatør-udvikler eller ønsker man af andre grunde at "underskrive" applikationer der ikke er signede, er denne proccess med at indesende programmet til godkendelse enten umulig eller alt for besværlig. Derfor har SymbianSigned en mulighed for at man kan oprette et såkaldt Developer Certificate, der er et certifikat man kan bruge til at underskrive (signe) .SIS-filer på sin egen PC. Det er et sådant certifikat vi skal have oprettet og bruge i denne guide, og med det kan vi underskrive alle de .SIS-filer vi ønsker, direkte på vores egen PC.

Af sikkerhedsmæssige grunde, tilknyttes et sådant Developer Certificate til ens telefons IMEI-nummer, så vi kan altså ikke bare lave ét certifikat og så dele det imellem os, det
skal tilknyttes vores egen telefon, altså dens IMEI.

Når vi har oprettet et Developer Certificate bruger vi dét samt en .KEY-fil der tilsammen udgør de nødvendige certifikat-oplysninger der skal til, for at vi kan underskrive vores u-signede .SIS-filer. Jeg havde problemer med at finde den .KEY-fil jeg oprindeligt havde lavet, men har fundet en anden som du også kan bruge, den kan du hente via et link herunder. Det er kun certifikat-filen der er unik og knyttet til din egen telefon, .KEY-filer kan deles af flere og det gør vi her. Jeg ved ikke om det er helt efter reglerne, men i og med Symbian Signed gør hele denne process så indviklet som de gør, kan vi altså ikke helt tage os af det, vi vil have lov at bruge vores telefoner som vi ønsker, sådan er det!


OBS: Mac vs PC - OS X vs Windows - et par noter!

Bemærk at denne guide er baseret på at man kører Windows, enten XP SP2 eller Vista. Der findes - så vidt jeg ved - ingen muligheder for at signe SIS-filer direkte under Mac OS X, ved hjælp af Mac OS-native programmer. Når det så er sagt, er hele denne guide, incl. alle screenshots og tests, skrevet og lavet på en MacBook Pro, under Windows Vista kørt under VMWare Fusion og alt har virket uden problemer. Tilsvarende ville det hele fungere, hvis Windows blev kørt under Parallels Workstation, blot har VMWare bedre USB-understøttelse, så jeg har brugt det når jeg arbejder med min Nokia N95 8GB tilsluttet via USB.



SÅDAN OPRETTER DU DIT EGET CERTIFIKAT OG SIGNER SIS-FILER!
1.1: Nogle af programmerne der skal bruges i de efterfølgende punkter, kræver at Microsofts .NET-framework er installeret. På mange PC'er er det installeret, som en del af de opdateringer der findes under "Anbefalede opdateringer" i Microsoft Software Update og/eller Windows Update. Få du en fejl når du eks. prøver at køre SignSIS.exe, som beskrevet i punkt 13 herunder, er det fordi .NET ikke er installeret. Du kan enten hente det via Windows Update/Microsoft Update eller - hvis det ikke dukker op der - finde download-links
i mit indlæg her ovre på MobilDebat.dk.

1.2: Start din browser og gå til
http://www.symbiansigned.com/ og klik på Register Now og indtast din e-mail adresse. OBS: Denne adresse SKAL være en rigtig e-mail adresse, og må ikke være en Hotmail eller lignende adresse. Gmail adresser godtages heller ikke, det skal være din “rigtige” adresse som fulgte med dit internet-abonnement eller dit web-hotel/domæne.
Har du ikke en mail-adresse der kan godtages, så kontakt mig via en PM på
MobilDebat.dk (jeg hedder "tboelskifte") eller via mail på thomas.boelskifte@gmail.com, så hjælper jeg dig med en midlertidig adresse, fra et af mine domæner/webhoteller! Men prøv lige først selv at finde en adresse der virker, eks. burde en adresse fra din internet-udbyder virke, men de mange gratis man kan få på nettet, herunder Gmail, godtages altså ikke.

2: Når du har indtastet din mail-adresse og den er godkendt, modtager du en mail med en
Activation Code, som du skal indtaste på SymbianSigned sitet. Derefter skal du indtaste diverse oplysninger om dig selv, og derefter er din konto oprettet og du kan logge ind.

3: Nu skal vi hente et værktøj der hedder
DevCertRequest, der bruges til at knytte din telefons IMEI til din konto, og dermed lave en personlig .CER-fil der skal bruges, når du signer .SIS-filer. Gå til https://www.symbiansigned.com/app/page/dev/devcertSummary eller gå til forsiden af SymbianSigned.com, klik på My Symbian Signed og klik derefter på Open Signed. Husk at være logget ind på SymbianSigned.com

4: Når du har hentet
DevCertRequest ned og installeret det, starter du det og ser følgende billede. Klik på knappen med de tre punktummer...

symbsign1

5: ... og vælg et sted du vil gemme den .CSR-fil som programmet laver, og giv den også et navn, som eks. her:

symbsign2-1

6: Download denne .KEY-fil og gem den på din harddisk:
http://thomas.boelskifte.dk/downloads/files/tbo_key.zip


7: Tryk på Next og klik på
Publisher ID available = NO i det næste skærmbillede. Klik på knappen med de tre punktummer og vælg din .KEY-fil som du downloaded før (husk at Un-Zippe den) og indtast password som er fire nuller (0000):

symbsigend2ny

8: Udfyld det næste skærmbillede med land, navn og så videre, som eks. her og klik
Next:
symbsign3


9: Så kommer vi det det punkt, hvor du skal indtaste din telefons IMEI nummer! Og det
skal være din telefons og det skal være det korrekte IMEI, ellers vil den signede applikation ikke køre på din telefon :-) Under Application Capabilities vælger du dem alle, og klikker Add. Det skal til slut se ud som her, men med dit eget IMEI nummer øverst! Klik derefter på Next.
symbsign4



10: Klik
Next og klik Finish. Hvis alt er gået vel, ser du følgende besked og der ligger en .CSR-fil på din harddisk, der hvor du valgte at gemme den i trin 5.
symbsign5



11: Gå nu tilbage til
SymbianSigned.com og gå til My Symbian Signed -> Open Signed -> Request eller klik her: https://www.symbiansigned.com/app/barclayhtml/devcert/requestupload.jspsymbsign6
12: Klik på
Gennemse og find den .CSR-fil du lavede med Developer Certificate Request programmet, udfyld sikkerheds-koden (den bølgede tekst) og klik på Send.


13: Hvis alt går godt, ligger der nu en
.CER-fil klar til download under My DevCerts. Hent den ned og download samtidig SignSIS.exe fra min server her: http://thomas.boelskifte.dk/downloads/files/signsis.zip
OBS: Hvis du får en fejl, når du starter SignSIS.exe om at det ikke kan "initialiseres" eller at "SignSIS.exe failed to initialize" er det fordi, du ikke har Microsoft .NET Framework installeret. Se punkt 1.1 øverst i denne guide!


14: Udpak Zip-filen og start SignSIS.EXE
symbsign8


15: Så er vi endelig nået dertil, hvor vi kan signe vores u-signede SIS-fil!

symbsign9

16: Vælg den SIS-fil der skal signes i den øverste boks, din
.CER-fil som du downloadede fra My DevCerts på SymbianSigned.com samt den .KEY-fil du downloadede fra min server, og til sidst password'et til .KEY-filen der er fire nuller (0000). Klik Sign It! og bam ... så laver programmet en signet kopi af din SIS-fil, klar til at installere på din Symbian telefon :-)


Pyhhh ... NU skal jeg sgu ha' en smøg og en kop kaffe, men jeg håber I kan bruge ovenstående guide til noget, og som sagt siger I bare til hvis der er fejl, mangler, ris eller ros eller andre ting jeg kan hjælpe med, ikke?

© 2008, Thomas Boelskifte