Søge-resultater for:
wp-blog

Nye funktioner på bloggen

WP-Blog-1.pngHer på bloggen bruger jeg RapidWeaver til de fleste sider, også bloggen.

Men på bloggen bruger et særligt plug-in der hedder WP-Blog, der gør det muligt at køre med en WordPress blog som Back-End, og dermed gemme sine indlæg i en database (MySQL), samt blogge fra en browser, fra MarsEdit (som jeg gør) eller fra sin iPhone.

Det at det er WordPress der ligger bagved og indeholder mine tekster og så videre, giver nogle nye funktioner til RapidWeaver Bloggen, som jeg ikke hidtil har haft slået til.

Det er de nu, som man kan se i sidebar’en til højre. Man kan blandt andet tilmelde sig bloggen, så man ikke skal godkendes hver gang man skriver en kommentar, man kan se de seneste indlægs overskrifter (og klikke på dem, for at gå direkte til dem) samt se en kalender over indlæg.

Og til sidst kan man søge i hele bloggen. Men som man kan se, ser det lidt rodet ud, det skal gøres pænere!

Og det er jeg i gang med, det tager bare lidt længere tid end jeg lige regnede med. For nu blandes WordPress CSS med RapidWeaver’s egen CSS, så man skal lige holde tungen lige i munden når man arbejder med det :)

Men jeg har fyret op under CSSEdit og er i gang med det, så det skal nok blive pænt så hurtigt som muligt.

Men indtil da, kan man roligt bruge funktionerne, der sker ingen funktionelle ændringer, det bliver blot pænere integreret med resten af sidens udseende.

Så tak for tålmodigheden, man er på sagen :-)

| Trackback

Så er bloggen på Dansk

Kære alle,

Tak for tålmodigheden med at se ordene “More…” og “Category” og mange andre, når I læste bloggen.

Den er nu på Dansk, og det at bloggen var på Engelsk, skyldtes at jeg fik installeret den Engelske version af WordPress (som WP-Blog Plug-In’et til RapidWeaver bruger som Back-End til mine indlæg), da jeg installerede første gang.

Men her er WordPress jo skøn, for jeg installerede bare denne plug-in (Native Dashboard) til WP, og så downloadede den selv det sprog jeg valgte og installerede det, så nu er det hele på Dansk håber jeg.

PS: Den er kun på dansk lige nu, når man er logget på (klik på et Comment-link og log på derfra, så husker den jer som logget ind), så jeg skal nok lige få den på dansk også selv om man ikke er logget på.

Men jeg har lige noget netværk der skal optimeres også, så det bliver lidt senere eller en af dagene :)

| Trackback

Dansk PSP Forum version 2 på RapidWeaver, WP-Blog, WordPress & Expression Engine!

Min ven og partner in crime Rasmus, er gået med på en lidt vild idé jeg fik en nat, hvor jeg vågnede og tænkte Hvorfor fanden gør vi det da ikke bare sådan? :)

For som gamle brugere eller bare jer der har set den gamle forside af Dansk PSP Forum, kan jo nok huske hvor trist den så ud – her er lige et link til det jeg egentlig var ved at lave til det nye DPF 2.0

http://kortlink.dk/6nxh

Ikke særlig spændende, og de slet ikke for et site, der henvender sig til en målgruppe der hedder 10 til 30 år eller der omkring, alt for trist og kedeligt.

Min egen blog her derimod er der lidt mere “Web 2.0″ over, og lidt mere gang i – i hvert fald i forhold til det ovenfor. Ja selv vores status-side her, er der mere spræl i!

Derfor fik jeg den idé, at vi fortsætter med de forummer Expression Engine byder på, da de var meget populære blandt brugerne, og vi kan endda nu få dem “fordansket” så det hele ikke er på Engelsk. Og så ser de faktisk seje nok ud!

Så nu har Rasmus – som jeg regnede med, han var nemlig også træt af den gamle forside – sagt ja til, at vi laver forsiden af det kommende Dansk PSP Forum på samme måde som min blog, men med Expression Engines forummer bagved.

For min blog her er jo en RapidWeaver “skal” med en WordPress blog bagved. Og WordPress kan alle finde ud af, at oprette nye indlæg i, der findes endda programmer der ligner Word til Windows, men som opretter indlæg på en WordPress blog, så det skal vi nok finde ud af.

Grunden til at det her har stor betydning er, at de Themes der fås til Expression Engine ikke er værd at bruge. Det er et fremragende CMS og Forum-modul, men design skal man selv stå for – helt ned på HTML/CSS niveau, der er altså ingen lækkerier at hente der.

Vi har i forvejen et ret lækkert form-theme (preview) og så laver jeg et lækkert design til forside-bloggen i RapidWeaver.

Dette er virkelig en løsning jeg er vild med, og er straks i gang med at finde på og designe :)

Dette var en lille opdatering, jeg ved godt jeg ikke får blogget nok her, men jeg skal prøve at gøre det oftere fra nu af :)

| Trackback

Her har I mig tilbage :)

Så er bloggen tilbage, efter Thomas havde været så smart, at slette dens database!

Jeg kører jo WP-Blog og den kører på en MySQL server, med en WordPress Blog der gemmer de indlæg jeg skriver, men viser siden inde i RapidWeaver.

Og jeg – der ellers prædiker Backup-Backup-Backup – over for alle, havde aldrig fået dens database gemt ned på min harddisk. Så den lå kun i en backup hos vores vidunderlige webhost/webhotel GigaHost.

Så jeg måtte skrive til dem, og bede og tigge om de ikke nok ville restore den database, og så fakturere mig for det, for jeg ved det ikke bare er noget man gør, da jeg selv har administreret backups og den slags.
Men de skrev tilbage, at de lige skulle bruge en ca. dato for, hvornår databasen var oprettet, så skulle de nok klare det, og at support i øvrigt var gratis!

DET er sgu da service, og sådan har jeg altid oplevet det med GigaHost, de er i særklasse danmarks bedste webhost. Og tænk, for 20.- pr. md. kan man have alle de sites man vil!

Så jeg kan kun sige, skal du bruge den bedste hosting i verden, så…

gigahost_logo.png

| Trackback

Så virker paragraf-skift igen – weee :.)

Som I kan se, virker linjeskift – eller rettere paragraf-skift – igen her på bloggen, takket være samarbejde med udvikleren af WP-Blog, Roger Törnström som jeg skylder stor tak!

Det viste sig at være ret teknisk, så for de interesserede gengiver jeg Rogers mail til mig herunder, men først en løsning som alle kan bruge med det samme, hvis de har samme problem.

Indsæt følgende i Page Inspector > CSS

p {margin-bottom:20px;}

Altså…

Page Inspector_ Untitled Page (Styled Text).png

Og her er så den tekniske forklaring og løsning:

Hi Thomas,, No problem :)

I just checked your WP-Blog page and your theme in RW has a zero bottom margin for tags which is why no linebreaks are honored. WordPress splits the text into paragraphs when you use linebreaks so you need to have some margin applied to the element.

This is taken from FireBug when I looked at your post:

html, body, p, ul, dl, li, h1, h2, h3, h4, img {styles.css (line 3)
   margin:0;
   padding:0;
}

If you add a “margin-bottom” to the tag then you will have visible whitespace where you put the newlines. Either do that globally for all tags or apply it only for tags inside the “blog entry-body “class (.blog-entry-body p {}).

Hälsningar…
/Roger

| Trackback

Nye oplysninger vedr linjeskift

Som skrevet i går, er der problemer med linjeskift på bloggen her.

Det viser sig nu, at være relateret til det Theme man bruger, og Unity som jeg bruger, er et af de themes, der når de bruges med WP-Blog ikke viser linje/paragraf-skift korrekt.

Jeg har nu skrevet og postet alle de steder, der evt. kan hjælpe eller er involverede, så sker der noget inden for 48 timer kører vi videre med Unity som theme (der virker) og ellers skifter jeg over til et andet, det er nemlig ikke alle themes der laver det her nummer … meget sært!

Men hav tålmodighed lidt endnu, der sker noget i sagen!

| Trackback

Linjeskift der ikke virker

Jep, jeg er klar over det, og det lader til at være et WordPress problem, og ikke et RapidWeaver eller WP-Blog problem.

Jeg har søgt high & low, men kan ikke finde en løsning, så nu er jeg ved at poste et spørgsmål på WordPress forummerne.

Det jeg har kunnet finde ud af er, at det vist er sådan “WodrPress virker” men det kan jo ikke passe, så vi må finde en løsning!

Men jeg er altså i gang, og I hører nærmere når jeg finder en løsning – indtil da beklager jeg den lidt “sammenpressede” tekst!

| Trackback

WP-Blog virker nu med MAMP

Som jeg beskrev i går, har jeg skiftet bloggen her over, så den kører på WP-Blog med en WordPress blog som backend.

Det virker bare skønt, det eneste der ikke virkede var, at man ikke kunne previewe sit site inde fra RapidWeaver, hvis man brugte MAMP (Mac, Apache, MySQL & PHP) til at installere en lokal udgave af WordPress. Derimod virker det fint, hvis man bruger Mac OS X’s indbyggede Apache, MySQL og PHP.

Roger har sendt mig en klat kode, der får det til at virke med den nuværende udgave af WP-Blog, og han inkluderer rettelsen i den kommende opdatering til WP-Blog.

Herunder har du koden, som du placerer i Page Inspector > Header > Prefix. Gør man det, virker preview via en lokal installation af WordPress under MAMP.

<?php
ini_set(‘mysql.default_socket’, “/Applications/MAMP/tmp/mysql/mysql.sock”);
?>

OBS: Husk at fjerne koden igen, inden du uploader dit site! Dette bliver ikke nødvendigt, når Roger opdaterer WP-Blog, så sker det automatisk!

Page Inspector: Thomas' Web & Weaver Blog (WP-Blog)

Hvis der er nogen der ønsker en gennemgang af, hvordan man installerer WP-Blog, WordPress samt evt. MAMP, og får det hele til at spille sammen, så send mig en mail – så skal jeg gerne gennemgå det her på bloggen. Er der ikke interesse for det, venter jeg til jeg har tid :)

| Trackback

Så er vi kørende på WordPress & WP-Blog

Kære alle,

Så lykkedes det – stort set uden problemer – at skifte fra RapidBlog, til WP-Blog Plug-In til RapidWeaver. WP-Blog bruger en WordPress blog, installeret på webserveren/webhotellet, som Backend eller arkiv for ens blog-indlæg. RapidBlog fungerer på samme måde, men bruger en Blogger.com konto som backend, hvilket betyder man ikke selv har så stor kontrol over bloggen, som hvis man eksempelvis har WordPress kørende på ens egen webserver.

Jeg vender tilbage med en artikel, der fortæller hvordan jeg skiftede, og hvor nemt det egentlig var, og vil du læse mere om mine grunde til at skifte, kan du læse det næste indlæg herunder. Men jeg kan lige kort ridse op hvordan proceduren er (der er i øvrigt en glimrende manual med til WP-Blog).

KORT OM WP-BLOG
Kort fortalt gør man det, at man installerer WordPress (brug evt. denne super-hurtige og nemme guide) på sin webserver/webhotel, i et bibliotek for sig, eksempelvis http://thomas.boelskifte.dk/wordpress/

Så bruger man det indbyggede import-filter (eller henter et plug-in til WordPress der understøtter ens nuværende blog-platform) og importerer sine blog-indlæg til WordPress. Dette gik rigtig nemt med min Blogger-konto, da der er et indbygget import-filter til dette i WP.

Derefter installerer man WP-Blog Plug-In i RapidWeaver, og installerer evt. WordPress lokalt på sin Mac også, så man kan se et preview af sin blog, inden man uploader den.

Bemærk at dette lige nu ikke virker, hvis man bruger MAMP til at køre en lokal webserver på sin Mac, men virker fint hvis man bruger Mac’ens indbyggede webserver. Jeg har lovet Roger Nilsson, der har lavet WP-Blog, at beta-teste en kommende udgave, der skulle kunne bruges sammen med MAMP – det vender jeg tilbage til senere.

Efter man har sat WP-Blog op i RapidWeaver – det er ret nemt – uploader man sit site, og erstatter dermed sin eksisterende blog (husk at fjerne den fra dit RapidWeaver projekt, og lave en backup af dit site via FTP inden upload!) og så er man kørende med en WordPress blog som backend.

Herefter skal man poste nye indlæg, ved at skrive dem inde fra WP’s admin-interface, eller gøre som jeg, og bruge MarsEdit til at skrive sine indlæg. Man behøver altså kun komme omkring RapidWeaver, for at ændre Theme/indstillinger eller rette i sine andre sider. Selve indholdet af bloggen klarer man fra WP eller MarsEdit.

Så kan man hurtigt lægge nye indlæg op, uden at skulle uploade hele blog-siden, hvilket jeg godt kan lide.

Smart er det også, at man kan bruge mange af de plug-ins der findes til WordPress, og dermed opnå funktionalitet der ikke findes i RapidWeaver. Det er også noget jeg vender tilbage til en anden god gang.

KOMMENTARER MODTAGES GERNE :)
Sig til hvis I finder problemer med bloggen – lige nu kan alle skrive kommentarer, uden at være medlem af bloggen, men blot ved at skrive sit navn og e-mail (bliver ikke vist). Hvis der kommer megen spam, vil jeg ændre det så man skal være medlem, men indtil videre prøver vi det uden :)

1 Kommentarer | Trackback

Bloggen muligvis nede nogle timer!

Kære alle,

Jeg har besluttet at flytte min blog fra Blogger/RapidBlog over til en WordPress installation, som kører via RapidWeaver Plug-In’et der hedder WP-Blog.

http://nilrogsplace.se/plugins/wpblog/

Som det er nu, kører bloggen her på en Blogger.com konto som jeg poster til, og som RapidBlog Plug-In’et i RapidWeaver så tager fat i, og viser som en RapidWeaver-blog, med alle de fordele det giver (nemt at ændre themes og nem integration med mine andre RapidWeaver sider). Kort sagt får man alle fordelene fra en Blogger-konto samt alle fordelene ved RapidWeaver også.

Der er dog den ulempe, at man er i Googles vold så at sige, i og med Google ejer Blogger.com. Det generer mig ikke, men når Blogger er nede, eller der er fejl på Blogger, så er min blog også nede eller fyldt med fejl. For ikke så længe siden, kunne man ikke se Æ, Ø og Å’er her på sitet, og jeg tror det var en fejl hos Blogger.

For at undgå den slags, men stadig kunne poste til min blog fra MarsEdit eller fra min iPhone (eller bare fra en Browser) vil jeg stadig gerne kunne kører bloggen via en separat blog, og ikke via RapidWeavers indbyggede. På den måde undgår jeg også, at skulle uploade hele sitet hvergang man laver et nyt indlæg, eller i hvert fald uploade hele blog-siden.

Derfor har jeg valgt at skifte til RapidBlogs konkurrent WP-Blog, som fungerer på samme måde, men i stedet for at bruge en Blogger-konto som Back-End, bruger den en WordPress installation på serveren.

På den måde er det min fejl, og ikke andres, hvis der er noget det ikke virker, hvilket gør det nemmere at fejlfinde og rette fejlene.

Det betyder dog, at bloggen her kan ske at være nede i kortere eller længere tid de næste par dage, så jeg syntes lige jeg ville advare alle. I det omfang det er muligt, vil jeg selvfølgelig undgå nedetid, samt poste en forklaring hvis bloggen ikke er tilgængelig. Og det hele står og falder også med, om jeg kan importere alle mine indlæg fra Blogger, ind i WordPress. Det tror jeg godt jeg kan, så når jeg har checket op på det, går jeg i gang med installation og opsætning.

Så ønsk mig held og lykke, og som Arnold ville sige … Ahwl be bahck! :)

| Trackback
Powered by WordPress